Folkevalgte fortjener ros for grønt fodarbejde

Der er grund til at anerkende, at de folkevalgte søger indsigt forud for det næste store skridt i retning af et mere bæredygtigt byggeri. Og der er i øvrigt også god grund til at sende en venlig tanke til de arkitektvirksomheder, som deler ud af deres erfaringer og stiller deres viden til rådighed for politikerne.

Der er travlhed i Folketingets Boligudvalg for tiden.

Med formanden Henrik Møller i spidsen inviterer Boligudvalget aktører fra arkitekt- og byggebranchen ind på Borgen for at blive klogere på, hvordan den næste fase af byggeriets grønne omstilling bedst kan tilrettelægges.

Forleden mødte folkene bag Reduction Roadmap medlemmerne af Boligudvalget, og onsdag morgen var der arrangeret en høring i Provianthuset med særligt fokus på LCA-beregninger og de kommende mål for at mindske CO2-udledningen fra nybyggeriet yderligere.

Der er grund til at anerkende, at de folkevalgte søger indsigt forud for det næste store skridt i retning af et mere bæredygtigt byggeri. Og der er i øvrigt også god grund til at sende en venlig tanke til de arkitektvirksomheder, som deler ud af deres erfaringer og stiller deres viden til rådighed for politikerne.

Det er netop gennem denne form for dialog, at vi i fællesskab kan skabe de bedste muligheder for en grøn omstilling, som er ambitiøs i sine mål, men som samtidig er realistisk og praktisk mulig at gennemføre.

Vi kan med overbevisning sige, at der sker så meget innovation og nytænkning, at branchen konstant vil mindske sit klimaaftryk. I arkitektbranchen ønsker vi at øge tempoet i den grønne omstilling.

Snart venter vigtige politiske forhandlinger, når partierne bag strategien for bæredygtigt byggeri skal fastsætte de kommende grænseværdier for byggeriets CO2-udledning.

Strategien ligger i forlængelse af de anbefalinger, som Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren tidligere afleverede til regeringen med en lang række af forslag til, hvordan byggebranchens CO2-udledning kunne nedsættes. Vedtagelsen af strategien blev startskuddet til, at man begyndte at stille konkrete krav til byggeriets klimaaftryk, ligesom strategien for alvor har banet vej for brugen af livscyklusvurderingerne – LCA.

Som led i strategien blev det bestemt, at der skulle laves LCA på byggeri på over 1000 m2, og at der skulle fastsættes en grænseværdi på 12 kg. CO2 pr. m2 pr. år med virkning fra 1. januar 2023.

Målet var, at klimaaftrykket fra byggeriet skulle nedsættes – hvilket var nødvendigt. Derudover skulle indførelsen af grænseværdien animere branchen til at udvikle mere klimavenlige løsninger gennem innovation. I dag kan vi konstatere, at øvelsen er lykkedes.

Til manges overraskelse har byggebranchen demonstreret, at den kan opføre bygninger, der udleder væsentlig mindre CO2, end reglerne forudsætter. Gennemsnittet ligger nu i omegnen af 9,5 kg., og der kommer hele tiden nye eksempler på byggerier, hvor tallet er markant lavere. Næste skridt handler om, at politikerne skal fastsætte grænseværdier for byggeri under 1000 m2, og fra en samlet byggebranche lyder i dag en meget klar opfordring til politikerne om at sætte nye ambitiøse mål.

Det er vigtigt, at vi får flere elementer bragt i spil fremover: Det skal f.eks. være mindre attraktivt at rive ned og bygge nyt.

Vi forventer, at udviklingen i retning af mindre CO2-udledning vil fortsætte, når vi f.eks. bliver dygtigere til at bygge med nye bæredygtige materialer, og vi kan med overbevisning sige, at der sker så meget innovation og nytænkning, at branchen konstant vil mindske sit klimaaftryk. Udviklingen understøttes i stigende grad af investorer i ind- og udland, der kræver og holder øje med, at CO2-udledningen fra byggeriet nedsættes. Så kapitalen er kort fortalt med til at stimulere omstillingen. Det er en god og positiv udvikling. Men det er vigtigt, at vi får flere elementer bragt i spil fremover: Det skal f.eks. være mindre attraktivt at rive ned og bygge nyt, og vi skal i det hele taget forberede os bedre på en epoke, hvor der i stor skala skal renoveres og transformeres i den eksisterende bygningsmasse. Og så skal vi have anlægsbranchen med.

Derudover bør der komme mere fokus på, hvordan vi skaber bedre rammer for at bygge småt, men godt. Alt dette ser vi frem til at være i dialog med de folkevalgte om, og vi håber også, at disse vigtige spørgsmål vil blive taget op i den proces, som i 2024 skal føre til vedtagelsen af en ny national arkitekturpolitik. Også i dette forløb vil der blive trukket på de kompetencer, som landets arkitektvirksomheder besidder.

Og fra Danske Arkitektvirksomheders side vil vi fremlægge ideer til, hvordan vi kan skabe de bedst mulige vilkår for arkitektur og byggeri af høj kvalitet. Som samtidig sætter det mindst mulige aftryk på vores miljø og klima.