Realdania: ”Danmark er et lille land – derfor skal vi spille hinanden gode”

Arkitektur er et vigtigt redskab og en katalysator, når Realdania arbejder med at styrke yderområder og landdistrikter. For arkitektur kan være med til at sætte en positiv retning og gøre drømme om fremtiden håndgribelige. Det mener programchef Stine Lea Jacobi, der i et interview deler ud af Realdanias erfaringer og hendes forhåbninger til, hvad en ny, national arkitekturpolitik kan gøre for landdistrikterne. 

Det er lidt af et paradoks. Mens Danmarks landdistrikter kæmper for at fastholde og tiltrække beboere, skabe vækst og styrke landsbyerne, er det netop her – på landet – at livskvaliteten generelt opleves som højest.

Et stort forskningsprojekt støttet af den filantropiske forening Realdania har for nylig påvist, at folk, der bor i landområder i Danmark, i gennemsnit er lidt mere tilfredse med livet end folk, der bor i byområder. 

Årsagen skal blandt andet findes i, at det gør godt for vores livskvalitet at være tæt på naturen. At opleve årstidernes skiften. At mærke, hvordan vind og vejr, lys og mørke påvirker vores hverdag. At være en del af noget større. 

”Et andet parameter er fællesskab. Det betyder rigtig meget for vores livskvalitet. På landet har man en oplevelse af, at ens eget bidrag virkelig betyder noget. Man er ikke så mange. Så hvis ikke man melder sig som hjælpetræner eller som frivillig til den lokale byfest, er der stor sandsynlighed for, at der ikke bliver noget fodboldhold eller nogen byfest. Derfor har ens eget bidrag til fællesskabet afgørende betydning. Og det giver os glæde som mennesker at gøre en forskel for andre,” forklarer Stine Lea Jacobi. 

Som arkitekt og programchef i Realdania har hun gennem en lang årrække beskæftiget sig indgående med Danmarks landdistrikter og yderområder. Gennem støtte til en lang række konkrete projekter og indsatser har hun været med til at udvikle nye lokale mødesteder, der bidrager til udvikling og aktivitet i et område. Og hun har arbejdet med at styrke steders lokale potentiale i landkommuner. Fra en vandrerute på Møn og et lokalteater i Odsherred til en ny naturdestination i Tøndermarsken og en solnedgangsplads i Skagen. Hver gang med arkitektur som redskab og løftestang for lokal udvikling. 

Bagsiden af urbaniserings-medaljen

”I Danmark er by og land hinandens forudsætninger. Vi har ikke stærke byer uden et stærkt opland. Det er langt hen ad vejen oplandet, der producerer vores fødevarer og leverer vores energi. Danmark er et lille land. Vi hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt, at vi spiller hinanden gode,” siger Stine Lea Jacobi.

”I Danmark er by og land hinandens forudsætninger. Vi har ikke stærke byer uden et stærkt opland." Stine Lea Jacobi, programchef, Realdania

Hun peger på store, strukturelle samfundsændringer så som industrialiseringen af primære erhverv, demografiske forskydninger med flere ældre på landet og urbaniseringen, som årsager til, at nogle landdistrikter og små lokalsamfund kæmper for deres overlevelse, og som, ifølge Stine Lea Jacobi, oplever bagsiden af urbaniserings-medaljen:

”Bagsiden af den medalje ser vidt forskellig ud fra sted til sted. Men det handler ofte om butikker, der lukker og bymidter, der taber pusten. Det handler om tomme boliger og overflødige og nedslidte ejendomme. Det handler om færre mennesker til at støtte op om lokale foreninger, aktiviteter og skoler. Alt sammen noget, der påvirker livskvaliteten negativt blandt dem, der bor i området.” 

Potentialet er enormt

Når det er sagt, er landdistrikterne ikke en forfaldshistorie, understreger Stine Lea Jacobi:

”Slet ikke. Landdistrikterne er fantastiske og mangfoldige. Og potentialet for udvikling er enormt, hvis man går nuanceret til værks og med respekt og øje for de muligheder og kræfter, der ligger i et specifikt lokalområde. Det handler ikke om at bremse urbaniseringen med arkitektur. Det kan man ikke. Men vi kan bruge arkitekturen til at sætte en positiv retning for fremtiden. Arkitektur kan gøre drømme om fremtiden håndgribelige og bidrage til at omstille og forandre områder. Derfor er arkitektur også et vigtigt redskab, når vi i Realdania arbejder med at styrke yderområder og landdistrikter.” 

Stine Lea Jacobi peger på Odsherred Kommune som eksempel. Her blev et aktivt lokalteater flyttet fra udkanten af byen til den ofte stille hovedgade, der som mange andre hovedgader i yderområderne var under pres. I en gammel dagligvareforretning blev der både plads til teatrets café og en mindre teatersal, mens en moderne teatersal blev rejst på bagsiden af hovedgaden med støtte fra Realdania.

”Her blev arkitektur et redskab i udviklingen af et nyt, lokalt mødested og i udviklingen af hele området omkring teatret. Odsherred Teater er blevet et kulturelt fyrtårn i kommunen og et levende sted, der samtidig skaber liv i bymidten,” siger Stine Lea Jacobi. 

Fra protest til lokal udvikling

Det er meget afhængigt af konteksten, og derfor er det svært at sætte på formel, hvad der skaber levende lokalsamfund, forklarer Stine Lea Jacobi.  

”Nogle steder er det kommunen, som sætter gang i en udvikling – f.eks. i Tønder, hvor Realdania og andre store fonde har støttet et stort projekt, der skal gøre Tøndermarsken til en velbesøgt og unik naturdestination og derigennem løfte hele området omkring Tøndermarsken. Andre gange er udviklingen af et område meget bundet op på lokale ildsjæle, som får ting til at ske og blomstre. Og hvor Realdania støtter den udvikling ved at etablere de fysiske rammer – igen med arkitektur som greb,” siger Stine Lea Jacobi og peger på Mols som eksempel.

Her mobiliserede en gruppe borgere sig ifm. lukningen af en lokal skole. Det, der startede som en protest, blev fundamentet for en stærk, lokal udviklingsorganisation, som voksede nedefra. I dag har de stablet et stort projekt på benene, hvor de arbejder for at samle områdets aktiviteter og institutioner – så som børnehaven og forsamlingshuset – ved den lokale skole og hal for at skabe et stort og fælles mødested for hele oplandet. 

"Arkitektur kan gøre drømme om fremtiden håndgribelige og bidrage til at omstille og forandre områder." Stine Lea Jacobi, programchef, Realdania

”Skal man lykkes med at etablere aktiviteter som fællesspisning, etablere et håndboldhold og andre lokale aktiviteter, så kræver det, at man kan samle mennesker nok og har et sted at mødes. Der er sjældent behov for – eller ressourcer til at have f.eks. en hal i alle landsbyerne. Landsbyklyngen på Mols så værdien af at samle sig i en klynge. Opbakningen i lokalområdet var stor, og Realdania støttede selve byggeriet. På den måde blev en lokal bevægelse, der kom nedefra, understøttet af arkitektur,” siger Stine Lea Jacobi. 

Arkitekturpolitik er en anledning til at dele viden

Også i den kommende, nationale arkitekturpolitik har udviklingen af Danmarks landdistrikter og de mindre byer fået en central plads. De er nemlig udpeget som ét af tre hovedtemaer i en kommende hvidbog, som skal danne grundlag for en ny arkitekturpolitik. Den hvidbog arbejder en ekspertgruppe, nedsat af Kulturministeren, netop nu på at udforme. 

Og det fokus glæder Stine Lea Jacobi.

”Det er rigtig positivt, at udviklingen af vores landdistrikter får en central plads i den kommende, nationale arkitekturpolitik. Fordi det er en anledning til at få viden frem fra flere stemmer og dele den, både i hvidbogen og konkurrencerne. Jeg ser selv rigtig meget frem til at dykke ned i det arbejde, og jeg håber, at det vil skabe gode synergier og bidrage til at samle kræfterne på området, så vi sammen med kommuner og andre vigtige aktører på området kan løfte opgaven endnu bedre i fællesskab, siger Stine Lea Jacobi og fortsætter: 

”Jeg tror og håber, at en ny, national arkitekturpolitik kan give et fælles blik på, hvad det gode liv på landet er nu og i fremtiden, og hvordan arkitektur kan understøtte det.”