Arkitektur kan løfte stoltheden lokalt
Inddragelse er en fast del af arbejdsmetoden, når arkitekterne bag Planværkstedet er med til at skabe udvikling i et lokalområde. For arkitektur kan man ikke pådutte nogen. Til gengæld opstår de bedste løsninger, når både politikere, embedsmænd og lokale borgere kan se værdien.
I den lille arkitektvirksomhed Planværkstedet arbejder man målrettet med at gøre arkitektur mindre elitært og mere håndgribeligt.
”Som fagpersoner har vi en ret god forståelse for, hvad der gør et område, en byggeskik eller en bygning værdifuld og måske endda bevaringsværdig. Men hvis du som arkitekt ikke formår at formidle det, så de lokale beboere og politikere også forstår det, kan du skrive det ind i nok så mange arkitekturpolitikker og strategier. Det kommer ikke ud og leve, hvis det kun er arkitekten, der ser værdien.”
Sådan lyder det fra byplanarkitekt Dorthe Walther Brogård, der sammen med landskabsarkitekt Mette Glarborg Bahrenscheer står bag Planværkstedet.
De to har specialiseret sig i snitfladerne mellem by og land og i disciplinen at tænke på tværs. Og så har de hjulpet både store og små kommuner med at udforme blandt andet lokale arkitekturpolitiker, landskabsanalyser, lokalplaner og kulturarvsstrategier.
Arkitektur kan løfte stoltheden lokalt
Mens en ny national arkitekturpolitik tager sin form i hænderne på en ekspertgruppe nedsat af Kulturministeriet, taler Danske Arkitektvirksomheder med forskellige aktører, som har et særligt kendskab til arkitekturens rolle i udviklingen af mindre lokalområder væk fra de store byer.
I Planværkstedet peger Dorthe Walther Brogård og Mette Glarborg Bahrenscheer på arkitekturens vigtige evne til at sætte fokus på de bærende fortællinger og værdier i et område. Værdier, som kan blive en vigtig løftestang for lokal udvikling og stolthed:
”Arkitektur kan løfte stoltheden lokalt og skabe et fælles blik for, hvad der gør et sted særligt værdifuldt. Mange gange er det borgerne selv, der kan udpege de særlige steder. Derfor er det vigtigt, at vi som arkitekter både forstår at oversætte borgernes ideer og samtidig formår at formidle værdierne, så de lokale får både et ejerskab og en forståelse for, hvorfor de skal passe på dem. Derfor handler en stor del af vores arbejde om at finde og kommunikere de bærende fortællinger og de bærende værdier for et område. Så vi holder fast i kronjuvelerne og giver plads for ændringer andre steder. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen af vores landskaber, som er pressede – f.eks. i forhold til bosætning, erhvervsudvikling og VE-anlæg,” siger Mette Glarborg Bahrenscheer og suppleres af sin kollega, Dorthe Walther Brogård:
"Arkitektur kan løfte stoltheden lokalt og skabe et fælles blik for, hvad der gør et sted særligt værdifuldt." Mette Glarborg Bahrenscheer, Planværkstedet
”Det kan også være i forbindelse med lokalplanlægningen for et område, hvor det er vigtigt at bevare et særligt bymiljø eller et konkret bevaringsværdigt hus. Vi ser jo gerne, at man bevarer mest muligt, både af hensyn til klimaet og for at sikre vores kulturarv. Men vi tænker ikke bevaring for enhver pris. For ting skal også kunne udvikle sig. For eksempel kommer der materialer til, som er mere bæredygtige, eller måder at bo på, som er anderledes og kræver en ny arkitektur. Den udvikling ser vi gerne at en arkitekturpolitik giver mulighed for, når bare det sker i respekt for og med udgangspunkt i de særlige værdier, kvaliteter og byggeskikke, der allerede findes i et lokalområde.”
Vi tager borgerne under armen og med ud
Derfor er borgerinddragelse en kernekompetence, når Planværkstedet sammen med kommunerne udvikler fx landskabsanalyser, arkitekturpolitikker og kulturarvsstrategier:
”Vi tager gerne med borgerne eller politikerne ud i landskabet eller lokalområdet for at fortælle om, hvad vi som arkitekter kan se af særlige værdier og kvaliteter, og hvorfor det er vigtigt at passe på dem. Her kan vi også 1:1 få deres syn på sagen. For arkitektur kan man ikke pådutte nogen. Lysten til at passe på de stedbundne værdier og kvaliteter skal komme indefra – og det kommer bedst, når man selv ser og forstår værdierne,” forklarer Mette Glarborg Bahrenscheer.
I Planværkstedet har de blandt andet invitereret lokale borgere med ud, mens de to arkitektkolleger har udarbejdet SAVE-registreringer:
”Det giver en unik mulighed for at forklare, hvad der er særligt ved en konkret bygning eller en byggeskik. Samtidig giver det borgerne mulighed for at fortælle om alt det ”skæve”, som vi som arkitekter ikke lige kan se med det blotte øje. Det kan f.eks. være, at her mødes fiskerne hver formiddag, eller her har alle byens børn lært at svømme. Fortællinger, som har betydning for stedets identitet og for borgerne. For begge parter ender det tit i en aha-oplevelse, som er guld værd i det videre arbejde,” sigerDorthe Walther Brogård.
Arkitektur er mange ting
I Planværkstedet har Mette Glarborg Bahrenscheer og Dorthe Walther Brogård stor erfaring med at udvikle lokale arkitekturpolitiker og strategier for landskabet. Derfor følger de også udviklingen af en ny national arkitekturpolitik med en vis interesse.
”En god arkitekturpolitik kan have mange ansigter. Den kan i princippet være på 2 sider. Hvis alle i kommunalbestyrelsen er enige om, at det er med udgangspunkt i netop de 2 sider, at vi tegner stregerne og planlægger gode byer og landskaber i kommunen, så er 2 sider jo nok. Det vigtige er, at der er en fælles forståelse for, hvad der er det væsentlige, og hvordan kommunen tænker arkitekturpolitikken udmøntet i den daglige sagsbehandling. Det er nemlig her, den skal bestå sin prøve,” siger Mette Glarborg Bahrenscheer og suppleres af sin kollega, Dorthe Walther Brogård:
”En national arkitekturpolitik kan ikke på samme måde som en lokal kortlægge kvaliteter og potentialer for alle egne. Men den kan italesætte, at alle områder er forskellige, og at det netop er de forskelligheder og særlige lokale kvaliteter, der er interessante, og som vi skal finde og passe på. Og bruge som krog til god lokal udvikling. Den nationale arkitekturpolitik skal også tale ind i, at arkitektur er mange ting. Det er både landskaber, byrum og bygninger. Og så skal den sikre ejerskab og forståelse hos både politikere, sagsbehandlere og borgere.”