Er der en arkitekt til stede? Nej, ofte alt for lidt!
Ane Cortzen er i gang med en ny runde af programmerne: ”Er der en arkitekt til stede?” De kan være pinagtige at se. Men de blotlægger reelle problemer i byggesektoren, som vi bliver nødt til at løse, skriver Lars Storr-Hansen, adm. direktør Danske Arkitektvirksomheder
Det kan tage tid at få rettet tæerne ud, når man har set Ane Cortzens nye programmer i tv-serien: ”Er der en arkitekt til stede?”
Alligevel er der grund til at rose Cortzen og DR for at zoome ind på byggesektoren og dissekere de processer, hvor ting går grueligt galt, hvor de færreste er tilfredse med det færdige byggeri, og hvor arkitekter til tider kommer i klemme.
I et interview med DR giver hun udtryk for arkitekternes skisma med disse ord:
”Politikere i en kommune vil gerne iværksætte et byggeri og vise, at de er handlekraftige. Men det sker tit, at de ikke ordentligt klædt på. De ved ikke, hvad det koster og kræver, og de har ikke evner til at tage styring undervejs i byggeprocessen. Og så er det, at det let går galt. Det svarer lidt til, at man gerne vil have en stor fest, men man har faktisk ikke penge til den gode mad og den flotte service, og så bliver det lidt trist,” siger hun.
I samme interview slår hun til lyd for, at det ville hjælpe kommunerne, hvis de havde en stadsarkitekt eller en rådgivende enhed, der kunne være med til at klæde politikerne bedre på. Og endelig nævner hun betydningen af en god, velformuleret og opdateret arkitekturpolitik.
”Hvis man skriver sådan et sæt dogmer ned, som alle har sagt ja til, og som man bruger aktivt, så kan det gøre en forskel. Mange af de kommuner, som jeg besøger i programmerne, har netop ikke sådan en arkitekturpolitik,” siger Ane Cortzen.
Se, det er præcis, hvad Danske Arkitektvirksomheder kæmper for, og det er budskaber, som vi gerne vil have til at stå centralt i en ny arkitekturpolitik, og som fremover bør stå som klare pejlemærker for landets kommuner.
De uforløste og mislykkede projekter kan være med til at underbygge vigtigheden af dette budskab. Men det samme kan heldigvis de mange vellykkede projekter, der giver værdi for borgere, byer og lokalområder rundt om i Danmark. Og Verden med, for den sags skyld.
"Det er lige før, at de to DR-serier kunne bruges som direkte afsæt for den nye nationale arkitekturpolitik, som er under forberedelse." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Også her er der grund til at anerkende DR for at fokusere på arkitektur, landskabsarkitektur og byggeri. DR bragte i en periode en række udsendelser om Jan Gehl, der har være med til at forbedre livet i storbyer verden over. I udsendelserne viste Ane Cortzen bl.a. hvordan det ikoniske Times Square i New York er blevet forvandlet, så pladsen i dag befolkes med mennesker i stedet for at være centrum for tung trafik. Vi så også, hvordan Gehls ideer har fået grønne oaser til at blomstre i Rotterdam, og hvordan bylivet nu folder sig ud i sidegader og gyder Melbourne, som tidligere var tømt for liv. Ja, og lidt tættere på vores breddegrader har Gehl været med til at ændre havneområdet i Oslo, så Norges hovedstad er blevet åbnet mod den glitrende fjord.
Det er lige før, at de to DR-serier kunne bruges som direkte afsæt for den nye nationale arkitekturpolitik, som er under forberedelse. Men til forskel fra tv-udsendelserne skal vi sikre, at der kommer et endnu mere kritisk blik på barrierer og strukturer, der spænder ben for de gode og gennemtænkte løsninger, som arkitekter og arkitektvirksomheder sammen med de øvrige aktører i byggeriet kan skabe til gavn for samfundet.
Det kræver, at hensigtserklæringerne i den kommende arkitekturpolitik følges op af regler og rammer, der sikrer, at kvalitet, helhedstænkning og sammenhæng de facto kommer i centrum. Der skal også være skarpt fokus på arkitekturen og byggeriets bidrag til den grønne omstilling. For det er endnu et afgørende felt, hvor arkitektvirksomhederne og byggesektoren kan levere et værdifuldt bidrag til samfundet - hvad enten vi taler om udviklingen i retning af mere bæredygtigt nybyggeri eller renovering og transformation af eksisterende byggeri.
Vi bliver også nødt til at tale om økonomi, og om hvordan man udbyder opgaver i byggebranchen. Kvalitet koster her og nu, men til gengæld tjener kvalitetsbyggeri sig hjem på den længere bane.
I Danske Arkitektvirksomheder vil vi engagere os i den debat. Ane Cortzen har registreret, at mange arkitekter dukker sig, når ting mislykkes. Og hun forstår dem godt, for som hun siger, kan de komme til at fornærme deres kunde, bygherren, som har finansieret projektet. Det er en væsentlig pointe.
Men hvis vi skal have arkitekten til stede, i ordets bedste betydning, skal vi være bedre til at fortælle, hvad arkitekterne kan bidrage med, og det er ikke så lidt, og det er på områder, som det omgivende samfund har brug for. Men ingen hører det, hvis vi ikke selv formår at fortælle det.