Illustration diversitet

Folkemødet 2024: Fortællinger om diversitet og mangfoldighed

Dato 15.06.24 |
Af:
Karen Sejr

Nøgenplakater i skurvognen? Nedladende kommentarer og forskelsbehandling pga køn og kønsidentitet? Det burde være fortid, men manglende diversitet er desværre stadig et issue og en kæmpe hæmsko for byggebranchens ry og rekrutteringspotentiale.

Vær med når vi tager temperaturen på diversitet og inklusion i byggeriet sammen med tre modige kvinder og mænd – og derimellem – der fortæller deres personlige historie og oplevelse.

Og hør hvad nogle af branchens toneangivende direktører og topfolk, har tænkt sig at gøre for at ændre på en kultur og en adfærd, der står i vejen for mere inklusion og større diversitet i byggebranchen.

Glæd dig til at møde disse til en ted-talk:

  • Laura Feline, ambassadør for Boss Ladies
  • Mia Heide, bæredygtighedskonsultent i Niras
  • Nate Persson, murersvend hos CHByg A/S
  • Katja Viltoft, bestyrelsesleder og partner i JJW Arkitekter
  • Karin Thuesen Pedersen, Urban Development Director i COWI
  • Hassan Walid Chaachouh, projektleder og bæredygtighedsansvarlig i Lærernes Pension

Debatten modereres af chef for politik og presse hos Danske Arkitektvirksomheder Thomas Larsen.