Projekterende landskabsarkitekt

Opdateret 27.06.24

Er du en erfaren og selvstændig landskabsarkitekt med ambitioner om at udvikle gode og bæredygtige levesteder for mennesker? Så er du måske vores nye kollega. 

I Arkitema Urban skaber vi brugbare og robuste byrum, der gør byen til et bedre sted både æstetisk, funktionelt, socialt og miljømæssigt. Vi har fokus på skabe oplevelser i byrummet og fremme fællesskaber, interaktion og mangfoldighed blandt borgerne. 

Du kommer til at være en del af arbejdet med at skabe byrum, grønne områder samt det nære landskab i vores projekter, så der opstår optimale sammenhænge mellem bygningernes rum og funktioner, landskabet og de større bymæssige sammenhænge. Sammen tilrettelægger vi en dynamisk og målrettet arbejdsproces i erkendelse af behovet for tværfaglig interaktion mellem de traditionelle faggrupper og for at komme med fremtidssikre bud på løsningen af den moderne bys stadigt mere komplekse problemstillinger. 

I Arkitema Urban tager vi opgaven på os, vi arbejder hver dag med de udfordringer, som byerne står over for. Det gør vi fordi klimaforandringer og stigende urbanisering kræver en målrettet udvikling af klodens urbaniserede miljøer. Byerne bliver tættere, klimaet forandres og vi har brug for at naturen og det grønne spiller en aktiv rolle i byudviklingen og hjælper os med at løse udfordringerne. 
 
Du skal kunne evne at håndtere projekter med stor kompleksitet og bredde gerne både i den lille og store skala. Du får her mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, der indebærer alt fra skitsering, projektering, udvikling af gode bæredygtige løsninger, opfølgning på tidsplaner og økonomi samt møder med bygherrer og rådgivere samt sikre at deadlines på projekterne overholdes. Du skal kunne arbejde alene og samtidig indgå i teams både internt og eksternt. 
 
Du bliver en del af URBAN DESIGN i København, hvor vi har specialiseret os i byudvikling samt landskabsarkitektur med et fokus hovedsageligt på danske opgaver. Du bliver samtidig en del af en af nordens største tegnestuer. 
 
Du kan se mere om vores projekter i URBAN DESIGN her

Vi forestiller os, at du: 

  • Mestrer landskabskunstens formsprog og anlæg 
  • Har minimum 10 års erfaring som projekterende landskabsarkitekt 
  • Har erfaring med / kendskab til projektering i Revit 
  • Har godt kendskab til YBL18 og kravene, der stilles til rådgiver heri 
  • Har kendskab til klimatilpasning og gode løsninger 
  • Er tryg i håndteringen af deadlines, sagsøkonomi, bygherrekontakter m.m. og god til at tage rettidige beslutninger 
  • Er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt 
  • Evner at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende team 
  • Tager del i og bidrager til den fælles fortsatte udvikling og vidensdeling af teamet og Arkitema 
  • Har en positiv tilgang til udfordringer og er proaktiv, når der skal findes løsninger 

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, derfor har vi fokus på dig  

Arkitema er en vidensvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.  
 
Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kollegaer klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling.  
 
Vores HR-afdeling arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordentlighed, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold.  
 
På tegnestuen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i virksomheden gennem fælles faglige og sociale arrangementer.

Arkitema/COWI   

I 2019 blev Arkitema en del af COWI koncernen, men Arkitema udgør fortsat et selvstændigt og meget stærkt brand, med et udtalt fokus på arkitekturen. På samme tid drager vi i større grad nytte af de kompetencer som COWI besidder. Dette giver en kæmpe fordel i vores daglige arbejde, hvor der aldrig er langt til førende specialister inden for bl.a. klimatilpasning, regnvandshåndtering, trafikrådgivning og meget andet.  

Kontakt  

Send din ansøgning og CV via dette link til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Ansøgningsfrist: 25.08.2024