BIM/IKT Kompetenceleder til Sweco Architects, Kbh

Opdateret 18.07.24

Brænder du for BIM/IKT, og vil du sætte din ekspertise i spil hos os? Og vil du være med til at definere standarder af digitale byggeprojekter og sikre en høj kvalitet i modellering og tegningsproduktion? Så er du måske vores nye BIM/IKT Kompetenceleder i Sweco Architects, København.

I Sweco Architects er vi dedikeret til at skabe bæredygtige og nytænkende løsninger inden for byggeri og byplanlægning. Vi har et passioneret team af erfarne arkitekter, konstruktører og ingeniører, der arbejder tæt sammen om at skabe fremtidens byggeprojekter. Vi arbejder på tværs af forskellige projekter og divisioner for at levere integrerede løsninger til vores kunder. Gennem vores ekspertise og tætte samarbejde stræber vi efter at skabe arkitektoniske løsninger, der imødekommer vores kunders behov og skaber værdi for samfundet.

Sæt standarderne for BIM/IKT i Sweco Architects

Som BIM/IKT Kompetenceleder vil du have ansvaret for at definere og implementere metoder samt kvalitetskrav til teknisk modellering og tegningsproduktion i Sweco Architects. Din rolle vil også indebære formidling af metoder og kvalitetskrav til medarbejdere samt sikring af et tilstrækkeligt kompetenceniveau blandt de projekterende medarbejdere. Din rolle bliver ligeså at sætte rammerne for vores BIM/IKT-strategi, og du kommer til at arbejde med cross boarder sourcing.

Dine primære ansvarsområder vil være, at:

  • Definere og implementere metoder og kvalitetskrav til teknisk modellering og tegningsproduktion
  • Formidle metoder og kvalitetskrav til medarbejdere og sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau blandt de projekterende medarbejdere
  • Opdatere medarbejdere om tegningsstandarder, modelleringsprincipper
  • Præcisere og opfylde kravene i de projektrelaterede IKT-specifikationer
  • Formidling og kommunikation med medarbejdere inden for det relevante fagområde samt levering og vedligeholdelse af vejledninger og undervisningsmateriale.
  • Være ansvarlig for at oplære nye medarbejdere

Om dig

Du kommer med en relevant uddannelse inden for arkitektur eller lignende. Hertil forestiller vi os, at du har minimum 5 års erfaring inden for BIM og IKT i byggebranchen, og har erfaring med projektering og modellering fra en tegnestue.

Derudover skal du have erfaring med implementering af digitale værktøjer og processer samt stærke kompetencer inden for BIM-værktøjer og metoder. Kendskab til IKT-aftaler og tegningsstandarder er også vigtigt.

Du er en holdspiller og er god til at samarbejde og kommunikere både mundtligt og skriftligt – også på engelsk. Du kan arbejde selvstændigt med projekterne - herunder kunne analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er løsningsorienteret, omstillingsparat og har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.

Har du arbejdet med cross boarder sourcing, vil det være et plus.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco Architects som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingschef for det private, Louise Steffensen på louise.steffensen@sweco.dk eller Kvalitetschef for Arkitektur & Byggeri Øst, Anne Wewer på anne.wewer@sweco.dk.

Brug linket for at sende dit CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 25. august 2024. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Transforming Society Together
Vi er 280 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense.

Ud fra en viden om menneskers ønsker, drømme og behov skaber vi rammer for liv og fællesskaber. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning og landskabsarkitektur.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Sammen fungerer vi som én integreret rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Ansøgningsfrist: 25.08.2024