Foto af hænder

Nyt kursus om ESG for arkitekter

Dato 25.10.24 |
Af:
Klara Reetz

Foto: Unsplash

Ny lovgivning fra EU har gjort ESG-rapportering til en efterspurgt kompetence på tværs af byggeriets værdikæde herunder også hos arkitekter, som spiller en helt central rolle i forbindelse med design og planlægning af projekter. Derfor har vi i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri udviklet et nyt kursus om ESG målrettet arkitekter.

Kurset finder sted den 25. oktober kl. 9-17 i Rådet for Bæredygtigt Byggeris kursuslokaler i København.

På kurset får du den vigtigste viden om ESG, så du kan implementere ESG i dit arbejde og levere værdiskabende ESG-input til dine samarbejdspartnere.

Du bliver blandt andet klogere på emner som:

  • Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), dobbelt væsentlighedsanalyse og EU-taksonomi.
  • Sammenhængen mellem DGNB og ESG.
  • Bæredygtighedskommunikation – hvordan du undgår greenwashing og kommunikerer korrekt om bæredygtigstiltag.

På kurset vil du udover eksperter fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri møde Eva Seo-Andersen, arkitekt og stifter af SpringWorks samt bæredygtighedsrådgiver hos BIG, Anne Sofie Madsen, seniorkonsulent hos Rambøll Management Consulting, og Kåre Poulsgaard, partner og innovationschef i 3XN/GXN.