Piktogram megafon

OPEN CALL: Deltag i ny task force for helhedsorienteret bygningsreglement

Dato 02.10.24 |
Af:
Kirstine Brøgger Jensen

BR18 står overfor en gennemgribende revision med fokus på regelforenkling og grøn omstilling. I den forbindelse inviteres medlemmer med kendskab til og interesse for reglementet til at bidrage til arbejdet.

I Danske Arkitektvirksomheder vil vi gerne oprette en ny task force bestående af repræsentanter fra både store og små arkitektvirksomheder med kendskab til og erfaring med bygningsreglementet. Sigtet er at samle viden om, hvor BR18 giver udfordringer, samt inputs til hvordan et kommende reglement bør se ud.

Vores sigte er et mere anvendeligt bygningsreglement, som i praksis vil understøtte den grønne omstilling.

Formål
- Identificere svagheder og problemer ved det nuværende bygningsreglement.
- Formulere forslag til forbedringer af bygningsreglementet, som kan spilles aktivt ind til politikere og embedsværk.

Møder
Gruppen indkaldes til onlinemøder, når vi i sekretariatet har brug for inputs og sparring i relation til vores arbejde med bygningsreglementet.

Vil du være med?

Er du nysgerrig på at høre mere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kirstine Brøgger Jensen fra Danske Arkitektvirksomheder på kbj@danskeark.dk eller tlf. 3034 1230.