Landskabsarkitekten mangler i planlægningen af nye energiparker

Fra grønne marker til sorte. Det danske landskab lægger i stigende grad areal til energiparker med vindmøller og solceller. En helt nødvendig udbygning og afgørende for den danske klimaindsats, lyder det fra to medlemmer af Danske Arkitektvirksomheders Fokusudvalg for arkitekturpolitik. Men landskabsarkitekten mangler ved bordet, når energiparkerne skal placeres i det danske landskab.   

I Ringkøbing-Skjern Kommune er borgerne trætte. Trætte af marker, hvor afgrøder erstattes af solceller. I den Vestjyske kommune, der ellers bryster sig af at være Danmarks absolutte duks, når det kommer til grøn energi, har en lang række borgere de seneste år opponeret mod udbygningen af mere grøn energi – fordi den er begyndt at fylde alt for meget i landskabet. 

Debatten om udbygningen af vedvarende energiparker er stadig aktuel. Særligt når det kommer til placeringen af solceller, som regeringen forventer at have tidoblet i 2030.  

Også i Danske Arkitektvirksomheder har man gennem de seneste 3 år efterlyst en egentlig national strategi for placeringen af energiparker.  

”Vores holistiske tilgang og faglige viden omkring de konsekvenser og skalaforhold, som vedvarende energianlæg kan have på landskabet og nærmiljøet, er umiddelbart fraværende i arbejdsgruppen. Og det ærgrer mig.” Morten Toft, partner, Friis Andersen Arkitekter

I sommeren 2022 landede regeringen så en aftale, som via planloven skal sikre bedre rammer for udbygning af vedvarende energi. I samme forbindelse aftalte man politisk at udarbejde en bekendtgørelse og vejledning for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land for at fremme en helhedsorienteret tilgang til kommunernes planlægning.  

Den bekendtgørelse lå først klar i foråret 2024, og derfor har den endnu til gode at vise sit værd og sin effekt i den kommende etablering af energiparker på land, mener Morten Toft, der er partner i Friis Andersen Arkitekter og udvalgsleder ud for Danske Arkitektvirksomheders Fokusvalg for arkitekturpolitik. 

”Regeringen har ligeledes via den nationale energikrisestab NEKST ønsket at øge hastigheden på den grønne omstilling i Danmark. Arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land” er på den baggrund sat i værk og er kommet med konkrete anbefalinger for ensartet og smidigere behandlingsproces i kommunerne. Kigger man på sammensætningen af eksperter i arbejdsgruppen, spænder den bredt på tværs af Slotsholmen, kommuner, grønne organisationer og energisektoren. Men jeg savner umiddelbart tilstedeværelsen af en fagarkitekt. Det undrer mig meget, at der ikke er fundet plads til f.eks. en landskabsarkitekt, arkitekt eller planlægger – specielt med de faktuelt dygtige og anerkendte kompetencer vi har i Danmark,” siger Morten Toft og fortsætter: 

”Vores holistiske tilgang og faglige viden omkring de konsekvenser og skalaforhold, som vedvarende energianlæg kan have på landskabet og nærmiljøet, er umiddelbart fraværende i arbejdsgruppen. Og det ærgrer mig.”   

Energiparker er et vilkår, men arkitektfagligheden mangler i udpegningen 

Hans bekymring for placeringen af de kommende energiparker bakkes op af Torben Møbjerg, landskabsarkitekt og partner i LYTT Architecture. 

”Den uforstyrrethed, der ligger i oplevelsen af et landskab med en bølgende kornmark i et kuperet terræn, har en betydning for menneskers velvære og vores følelse af forbundethed til kulturlandskabet. Så snart du begynder at plastre de landskaber til i store tekniske anlæg – i en mere eller mindre uovervejet struktur – så begynder du at angribe den uforstyrrethed i landskabet, som mange af os sætter så stor pris på,” siger Torben Møbjerg og fortsætter:  

”Når det er sagt, så er det vigtigt at slå fast, at vi som arkitekter ikke er imod den grønne omstilling. Tværtimod. Selvfølgelig skal der leveres arealer til de her energianlæg. Det er et vilkår. Men måden, man har planlagt dem på, har været skæv. Og det risikerer at få store negative konsekvenser for vores landskaber, hvis vi ikke begynder at gøre det på en mere velovervejet måde.” 

"Det risikerer at få store negative konsekvenser for vores landskaber, hvis vi ikke begynder at planlægge på en mere velovervejet måde." Torben Møbjerg, partner, LYTT Architecture

Netop derfor har Danske Arkitektvirksomheder længe talt for, at man i højere grad inddrager landskabsarkitekter i planlægningen af kommende energiparker. Så placeringen af vindmøller og solceller i højere grad baseres på grundige landsskabsanalyser og forundersøgelser.  

Solcelleparker bør have flere funktioner 

Én ting er selve placeringen. Noget andet er nye ideer til, hvordan man kan udforme fx solcelleparker, så de rent faktisk kommer til at bidrage tilbage til lokalsamfundet – ud over at generere grøn strøm, forklarer Torben Møbjerg: 

”Man kunne indtænke naturoplevelser ifm. parkerne, arbejde med større tilgængelighed, så parkerne og de arealer, de optager, også kunne bruges rekreativt. Det kunne være legepladser og aktivitetsparker. Man kunne også arbejde med større krav til biodiversiteten, der hvor parkerne opføres, eller gøre plads til, at den lokale landmands dyr kan græsse under solcellerne.”  

Torben Møbjerg savner også en større iderigdom i udformningen af solcelleparker:  

”Det kunne være store parkeringspladser, som blev overdækket af solceller, og som dermed også bidrager til skygge. Eller en tunnel over en motorvej udformet af solceller.”  

Også Morten Toft understreger behovet for de kommende energiparker: 

”Selvfølgelig er vi som branche parate og indstillet på, at klimakrisen kalder på en hurtig og markant udbygning af vedvarende energi i Danmark – herunder vindmøller og solceller,” siger han og fortsætter: 

”Men lad os nu tænke os om og placere dem klogt. Indtil videre er det er positivt, at regeringens bekendtgørelse skærper rammerne for landets kommuner, og at de tilbydes en hjælpende hånd i processen og planlægningen af solcelleparker i form af et rejsehold, der kan vejlede dem. Men vores arkitektfaglighed mangler stadig.”