”Du bliver en bedre arkitekt, når du forstår de mennesker, du designer til”
Det skaber værdi, når brugerne af et sted inddrages allerede i de tidligt-tidlige faser af byudvikling. Både for brugerne og for bygherren - og for arkitekten. Men det kræver en anderledes proces – og ikke mindst prioritering. Sådan lyder det fra en række danske arkitektvirksomheder, der har været en del af projektet DESIRE under New European Bauhaus.
Hvad sker der, hvis man for alvor involverer to 8. klasser fra den lokale skole i udviklingen af en ny park, som skal være med til at løfte det udsatte boligområde Gadehavegård i Høje-Taastrup? En hel del, hvis du spørger de to arkitektvirksomheder GXN og SLA, der begge var med til at udvikle projektets program.
Den ene, Nabil Zacharias Ben Chaabane, der er Project Manager i SLA, går endda så langt som til at sige:
”Det er noget af det bedste bruger-inddragelse, jeg har set i mine 15 år som byplanlægger. Eleverne blev taget alvorligt. Over et forløb på 2 uger blev de undervist af førende eksperter på området, de var med til at omsætte deres ideer til konkrete skitser og 3D modeller, som de til sidst præsenterede for forældre, repræsentanter fra Domea og byens borgmester. Det er en oplevelse, som børn i bydele som Gadehavegård sjældent får adgang til.”
"Det er noget af det bedste bruger-inddragelse, jeg har set i mine 15 år som byplanlægger." Nabil Zacharias Ben Chaabane, Project Manager, SLA
Arbejdet med at involvere de unge fra Gadehavegård i udviklingen af en ny park og nye udeområder i kvarteret, er en del af DESRIRE – ét af Europa-Kommissionens seks New European Bauhaus fyrtårnsdemonstranter.
Fire danske arkitektvirksomheder har siden 2022 været involveret i tre danske DESIRE-projekter, som har til formål ‘at udvikle konkrete forslag til, hvordan kunst, arkitektur og samskabelse kan bidrage til uimodståelige, cirkulære bysamfund’.
GXN: Tænk, hvis flere konkurrencer indeholdt viden om brugerne
Én ting er oplevelsen og følelsen af at blive hørt som bruger af et sted. Det er i sig selv værdifuldt. Særligt unge, der måske ikke er vant til at have en stemme, når det handler om deres lokalområde. Noget andet er den værdi, brugerinvolvering også giver til bygherren og til det endelige projekt, lyder fra Kåre Stokholm Poulsgaard, der er partner og Head of Innovation i GXN:
”De unge lagde især vægt på gode steder i parken, hvor man kan samles med sin familie. Men også steder, hvor man kan slippe væk og bare være sig selv. Og så pegede de på vigtigheden af en række basale ting som adgang til toiletter, vand og steder at oplade sin mobil. På baggrund af de input og ideer har vi efterfølgende udviklet en række designprincipper, som nu bliver en del af Domeas udbudsmateriale, når den nye park skal designes og anlægges. Udbudsmaterialet kommer også til at indeholde et inspirationskatalog med alle de unges ideer. Og vi har samlet det gode input fra blandt andre SLA og Agora, der også var med til at sikre en super proces med et højt vidensniveau. Det betyder, at Domea nu står med et stykke grundigt forarbejde, som kan bidrage til, at de får udviklet en park i Gadehavegård, som svarer på nogle konkrete behov beskrevet af den endelige bruger,” siger Kåre Stokholm Poulsgaard.
Han ser også en stor værdi for arkitekten i øget brugerinvolvering i de tidligt-tidlige faser:
”Tænk, hvis man som bydende arkitekt, der i en klassisk konkurrence typisk har få uger til at komme med den allerbedste løsning med meget lidt viden til rådighed, pludselig blev præsenteret for et konkurrencemateriale, som indeholder kvalificeret viden om brugerne af stedet. Viden, som man kunne bygge sine ideer og designs ud fra? Det er – set fra min stol – en enorm værdi,” lyder det fra Kåre Stokholm Poulsgaard.
Som partner i GXN, der fungerer som en selvstændigt research- og innovationsvirksomhed ved siden af 3XN, oplever han i stigende grad en øget appetit hos bygherrerne på at gå væk fra business as usual og i højere grad bruge de tidligere faser på at sikre, at de valg man træffer, også skaber værdi på den lange bane og svarer til de behov og ønsker, som slutbrugeren har.
"Den måde arkitektkonkurrencerne fungerer på i dag giver reelt ikke mulighed for at spørge de mennesker, der rent faktisk skal bruge den pågældende bygning eller bydel." Kåre Stokholm Poulsgaard, partner, GXN
”Du bliver en bedre arkitekt, når du forstår de mennesker, du designer til. Men den måde arkitektkonkurrencerne fungerer på i dag giver reelt ikke mulighed for at spørge de mennesker, der rent faktisk skal bruge den pågældende bygning eller bydel. Så hvordan oparbejder man så en viden om de mennesker, man skal designe for? Det kræver, at man som arkitekt udfordrer de nuværende rammer, og at vi bliver bedre til at påvise den værdi, det giver bygherren og det endelige projekt, når brugerne engageres og involveres fra start.”
SLA: Vi skal gøre som indretningsarkitekten
For SLA har involveringen i DESIRE-projektet i Gadehavegård resulteret i flere vigtige erfaringer. For den naturbaserede tegnestue lød opgaven på – sammen med de lokale 8.klasse elever – at analysere den natur, der er til stede i Gavehavegård for at sikre, at slutproduktet øger biodiversiteten.
”Det har stor betydning for det endelige resultat, når man indleder med en kortlægning af området – herunder brugerens perspektiv – inden man sætter pen til papir på det endelige projekt. En indretningsarkitekt, der har fået til opgave at indrette en ny kontorbygning, går jo heller ikke bare i gang. Vedkommende stiller en masse spørgsmål til brugerne, gør sig en masse observationer omkring, hvordan bygningen fungerer og bruges, inden de indretter. Den praksis vil vi også gerne have med ud i landskabet. Den må ikke stoppe ved bygningsmuren,” lyder det fra byplanlægger i SLA, Nabil Zacharias Ben Chaabane.
Han peger på en anden vigtig erkendelse efter 2 år med DESIRE:
”Arkitekten ikke kan løse det hele. Til gengæld bør arkitekten tage ansvaret for at trække andre relevante fagligheder ind – så som biologer, geografer, antropologer mv, som kan være med til at lave de nødvendige foranalyser og inddragelsesprocesser. Hvis vi skal løse de kriser, verden står overfor, skal vi som arkitekter erkende, at vi ikke kan alt. Men vi kan facilitere og inddrage de rigtige samarbejdspartnere.”
Tredje Natur: Man kan ikke borgerinddrage med et blankt lærred
Et andet sted på Sjælland – nærmere bestemt i Kalundborg – har endnu et DESIRE-projekt arbejdet med borgerinddragelse i udviklingen af Kalundborg bymidte.
Her blev etableringen af den nye arkitektskole, som har til huse i den gamle stationsbygning midt i byen, startskuddet til en byfornyelse af området omkring stationspladsen og ned mod byens havn.
Ole Schrøder, der er Co-Founding Partner i tegnestuen Tredje Natur, har været med til at facilitere processen, hvor en borgergruppe bestående af lokale ildsjæle og erhvervsdrivende skulle formulere drømme og pege på ideer, der kan skabe mere liv i bymidten. Herunder, hvordan man kan skabe en tydeligere sammenhæng til den nye arkitektuddannelse.
Udstilling fra Kalundborg af brugerinvolveringsproces faciliteret af Tredje Natur. Foto: Søren Bjørn Jensen
”En vigtig læring for os ligger helt klart i, at det kan være svært for helt almindelige mennesker uden arkitektbaggrund at forestille sig noget meget konkret uden et oplæg, en skitse eller nogle indledende principper at navigere efter eller lade sig inspirere af. Det går ikke med et blankt lærred, når man skal borgerinddrage,” forklarer Ole Schrøder og fortsætter:
”Derfor ser jeg en vigtig rolle for arkitekter i at sætte deres faglighed i spil – men uden at gå for langt og præsentere et næsten færdigt projekt for de brugere eller borgere, der skal inddrages i projektet. Og det kan være en svær balance at finde perfekte sted mellem det blanke lærred og den grydeklare ide.”
"En vigtig læring for os ligger helt klart i, at det kan være svært for helt almindelige mennesker uden arkitektbaggrund at forestille sig noget meget konkret uden et oplæg, en skitse eller nogle indledende principper at navigere efter eller lade sig inspirere af." Ole Schrøder, Co-Founding Partner, Tredje Natur
Til gengæld ser han mange gevinster ved at investere tid og energi i den tidligt-tidlige fase af et byudviklingsprojekt:
”Borger- og brugerinddragelse løfter arkitektens perspektiv, og det gør, at man kommer et vigtigt spadestik dybere i den lokale gangart. Den lokale gangart er vigtig at kende og tage udgangspunkt i, hvis byer fortsat skal bevare deres egen identitet. Så vi ikke skaber byer og byudvikling, som er one size fits all.”
Gehl: Kunst giver værdi i byudvikling
Et tredje sted på Sjælland – denne gang i Herlev – har arkitektvirksomheden Gehl været med til at undersøge, hvordan kunst kan bidrage til bæredygtig byudvikling.
Opgaven handler ifølge partner i Gehl, Liselott Stendeldt, om at finde nye metoder til, hvordan man bedst kan evaluere betydningen af en kunstnerisk indsats i byrumsprojekter. Og det handler om at komme med anbefalinger til, hvordan kunstneriske indsatser bedre kan integreres i strategier for byudvikling fremadrettet.
Udgangspunktet for projektet er gammel industrigrund, som tidligere har huset Herlev Asfalt Fabrik. I dag skyder nye bygninger op i takt med, at området udvikles til en helt ny bydel.
Klos op ad byggeriet har man opført en lille glaskuppel, hvorfra forskellige kunstnere - eller haveværter, som de kaldes - har faciliteret udstillinger, landskabsvandringer og workshops med det formål at undersøge, hvordan kunsten kan bidrage til at skabe nye bæredygtige byrum og boligområder.
"Der er massevis af potentiale i at lade kunst, samskabelse og det byggede miljø spille sammen – også set i et langsigtet perspektiv." Liselott Stenfeldt, partner, Gehl
Ifølge Liselott Stenfeldt tager de flere vigtige læringer med sig fra projektet:
”Fra vores perspektiv kan kunst være med til at skabe en kæmpe værdi for udviklingen af vores byer og specielt allerede i de tidligt-tidlige faser, hvor kunsten helt unikt kan være med til at invitere til andre typer af diskussioner. Haveværten er et meget godt forslag til, hvordan kunsten kan være med til at involvere nærmiljøet til en ny dialog om klimaet,” siger Liselott Stenfeldt og fortsætter:
”Der er massevis af potentiale i at lade kunst, samskabelse og det byggede miljø spille sammen – også set i et langsigtet perspektiv. For at sikre at midlertidige initiativer bruges mere strategisk, er det vigtigt, at disse bliver udformet helt rigtigt – ikke kun ift. den kunstneriske indsats isoleret set, men også ift. den fysiske og sociale kontekst, den bliver placeret i. Endvidere skal vi være gode til at evaluere og lære fra indsatsen løbende, og for dette har vi brug for at udvikle flere strukturerede metoder, der kan vise målbare resultater om den mere subjektive og helt nære indvirkning.”
Danske arkitekter sætter nye standarter
Danske Arkitektvirksomheder har deltaget i det dansk-ledede DESIRE sammen med 24 partnere fra både Danmark og Europa – bl.a. Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, DI, Det Kongelige Akademi, DTU og Aalborg Universitet.
For Danske Arkitektvirksomheder har engagementet i DESIRE blandt andet været med målet om at give danske arkitekter aktiv indflydelse på og sætte nye standarder for, hvordan Europa kan transformere eksisterende byrum og skabe byudvikling med respekt for kloden og for menneskers forskellige måder at leve på.
Funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or CINEA. Neither the European Union nor the granting authority can be held responsible for them.