Hvordan planter man 1 milliard træer i Danmark?
Store mængder landbrugsjord skal nu omlægges til skov, efter den grønne trepartsaftale for nylig blev indgået. Godt nyt for klimaet, men hvordan går man til sådan en opgave, og hvilken rolle spiller de danske landskabsarkitekter? Det har vi spurgt en ekspert i skov og bioressourcer om – samt tre landskabsarkitekter.
Forleden landede den meget omtalte og længe ventede grønne trepartsaftale med en massiv omlægning af det danske areal.
Et af de store punkter i aftalen er at omdanne 250.000 hektar landbrugsarealer til skov frem mod 2045 ved at plante i omegnen af 1 milliard træer. Det svarer til et område, som er større end Lolland-Falster og Bornholm tilsammen – eller, som ministeren sagde på pressemødet mandag, at det vil nå 38 gange rundt om Jorden, hvis man stiller træerne op på række.
Men hvordan planter man 1 mia. træer i Danmark? Og hvad ligger der af både udfordringer og potentialer i en så drastisk ændring af det danske landskab som i dag primært består af dyrkede marker?
Det har vi spurgt lektor i skov og bioressourcer ved Københavns Universitet, Niclas Scott Bentsen, om.
Samme spørgsmål stiller vi tre danske landskabsarkitekter.
Læs interviewet: "Det kræver tålmodighed, for 1 mia. træer tager tid"
Niclas Scott Bentsen kalder det en kæmpestor transformation af Danmark – og et kompliceret puslespil, der nu skal samles.
”Der er rigtig mange processer, der skal i gang nu. Det handler i særdeleshed om at få afgjort, hvor de her mange, mange træer skal plantes, hvilke typer af skov der skal plantes, hvem der skal producere de mange nye planter, og hvem der skal udføre skovrejsningen,” forklarer Niclas Scott Bentsen.
"Skovene bør også planlægges på en måde, så de har en rekreativ funktion." Niclas Scott Bentsen, lektor i skov og bioressourcer ved Københavns Universitet
Der er mange hensyn at tage
Ud over en lang række konkrete opgaver, der skal placeres og løses, før de nye skove bliver til virkelighed, ser Niclas Scott Bentsen også flere hensyn, der skal vægtes, inden det store puslespil er samlet:
”Der er mange funktioner og forventninger, der skal regnes med, når man beslutter sig for at plante så meget skov. Det vil være oplagt at placere de nye træer i forbindelse med nuværende skov for at skabe større sammenhængende skovområder. Man bør også tænke i at placere dem ved de jorde, der er særligt udsatte, når det kommer til kvælstofudledning, så skovene får den ønskede effekt. Skovene bør også planlægges på en måde, så de har en rekreativ funktion, hvilket taler for at placere dem bynært, så det er nemt for danskerne at komme dertil. Vil man reducere risikoen for lækage – altså at landbrugsproduktion flytter til andre lande – taler det for at udtage de ringeste landbrugsjorde til skovrejsning. Alle de ting skal vægtes, og det kan godt gå hen og blive et kompliceret puslespil. Hvordan gør vi alle tilfredse?”
Til gengæld er potentialerne mange, understreger Niclas Scott Bentsen:
”Målet med skovene er først og fremmest at bidrage til den danske klimaindsats ved at hive CO2 ud af atmosfæren, som i stedet lagres i træerne. Efterfølgende kan vi bruge træerne – der stadig binder CO2
– til materialer fx i byggeriet og dermed bidrage til at sænke klimaaftrykket dér. Derudover kan skovene bruges rekreativt og øge biodiversiteten.”
Det må ikke blive en skrivebordsøvelse
Danske Arkitektvirksomheder har talt med flere landskabsarkitekter, som roser den nye aftale om 1 mia. træer. Men samtidig hejser de også et vigtigt flag, når det kommer til de personer og fagligheder, der skal udpege de nye skovområder. Det forstår Niclas Scott Bentsen godt:
”Jeg deler landskabsarkitekternes bekymring for, at det her kan ende med at blive en skrivebordøvelse, hvor dem, der sidder med til bords og beslutter placeringen af de nye skove, bliver politikere, embedsmænd og lodsejere med plads. For på nuværende tidspunkt, som aftalen ligger nu, er placeringen af de nye træer op til dem, der byder ind med ledig jord. Og det begrænser styringsredskaberne. Idet ligger der bestemt den risiko, at man ikke får større sammenhængende skove, men mindre klatter af skov der, hvor der er ledig jord. Og at skovrejsningen ikke tænkes ind på en måde, der passer til landskabet,” siger Niclas Scott Bentsen.
Han ser også en udfordring i tidsperspektivet. For selvom den politiske aftale lyder på at omdanne 250.000 hektar landbrugsarealer til skov frem mod 2045, betyder det ikke, at der står færdige skove i 2045.
”Træer tager tid, og det kræver tålmodighed. En anden og væsentlig større udfordring ligger i, at Danmark slet ikke har areal nok til alt det, vi ønsker os: Skove, urørt natur, energianlæg, byer, landbrug. Det handler om arealprioritering, og her er det oplagt også at trække på landskabsarkitektens faglighed og viden om, hvordan vi bedst planlægger vores landskaber – herunder hvordan vi planter skove, der er placeret på en måde, så de får den nødvendige effekt og værdi på den lange bane,” siger Niclas Scott Bentsen.