”Jeg er ret bekymret for, at vi ender med at klimatilpasse på en uhensigtsmæssig måde”

Med stigende klimaforandringer følger også stigende havvand. Det har sat de danske kystbyer under pres og kalder på langt mere klimatilpasning. Men i vores iver for at holde vandet ude, risikerer vi at gøre forværre situationen. Det mener projektchef i Realdania Mikkel Suell Henriques. Derfor efterlyser han mange flere fagligheder på opgaven – herunder arkitekter – så vi beskytter os godt og beskytter os rigtigt.

I dag kaldes de for 100-årshændelser. Stormfloder, der presser det stigende havvand ind over landets kyster med store oversvømmelser og ødelæggelser til følge. Men om bare 100 år – i 2124 – vil intervallet mellem de store stormfloder være blot 5 år.

Det vurderer DTU i en ny rapport, der også sætter tal på de økonomiske konsekvenser af oversvømmelser i Danmark.

Her lyder konklusionen, at klimaforandringerne vil betyde store og stadigt voksende skader som følge af oversvømmelser fra både skybrud og stormfloder i Danmark. Skader, der rammer boliger, sommerhuse, erhvervsbygninger, transport, landbrug og turisme. Skader, der forventes at koste samfundet omkring 406 mia. kr. fra i dag og 100 år frem.

Det kalder på øget klimatilpasning langs de danske kyster – og med en større hastighed end tidligere. Men selvom der pt er stor, politisk vilje, dygtige fagfolk med den nødvendige viden og stor efterspørgsel på klimatilpasning, er der også mange faldgruber, når vi skal sikre os mod det stigende havvand.

Klimatilpasning kræver langsigtede løsninger

Det mener Mikkel Suell Henriques, der er projektchef i Realdania. Her samarbejder han med en bred vifte af aktører fra stat og kommuner til forskere, arkitekter og byplanlæggere om nye og bedre veje til at beskytte de danske byer mod det stigende havvand.

”Jeg bekymrer mig faktisk ikke mest om, hvorvidt vi får bygget de nødvendige beskyttelser. Det skal vi nok lykkes med i Danmark - selvom det pt kan virke som om, at det går lidt langsomt. Til gengæld er jeg ret bekymret for, at vi ender med at beskytte os på en uhensigtsmæssig måde. At løsningerne ikke bliver nuancerede nok, godt tilpassede og langsigtede nok,” siger Mikkel Suell Henriques, der har en baggrund som byplanlægger i både stat og kommuner.

"Klimatilpasning af vores kystbyer er et samarbejde, som kræver, at alle – fra stat og kommuner til grundejere og fageksperter – byder ind og sætter sig ved bordet" Mikkel Suell Henriques, projektchef, Realdania

Hans bekymring deles også af FN’s klimapanel IPCC. I deres seneste rapport peger de netop på risikoen for det, de kalder maladaptation – dårlig tilpasning, som risikerer at skabe nye udfordringer.

Ifølge Mikkel Suell Henriques er en af de store risikoer, når man klimatilpasser kystområder, at man ikke får kigget langt nok frem i tiden. For udviklingen går stærkt, og det der virker i dag, virker ikke nødvendigvis på længere sigt.

”De løsninger, vi kigger på i dag, når vi klimatilpasser byer langs kysten, er blandt andet højvandsmure. Sådan en mur kan jo godt se tilforladelig ud, når den er en meter høj. Men med stigende vandmængder og stigende hyppighed af stormfloder er det uundgåeligt, at den mur på et tidspunkt skal forhøjes. Og så er den ikke længere så spiselig. I mellemtiden har man vænnet hele byen til, at den er beskyttet, og så sker der typisk det, at man investerer i nye bygninger, infrastruktur og erhverv omme bag ved

beskyttelsen. Det betyder, at man ikke længere gøre andet end at forhøje den mur – som til sidst ender med at være en rigtig stor barriere for byen. Man ender i det, vi kalder sti-afhængighed,” forklarer Mikkel Suell Henriques og fortsætter:

”Derfor ser vi i andre lande, at man ikke bare nøjes med en beskyttelsesløsning, men samtidigt har andre tiltag for arealerne bag ved beskyttelsen, herunder planbestemmelser der stiller krav til evt. byggeri, øget beredskab eller krav om særlige forsikringsordninger. Det handler ikke kun om sti-afhængighed, men også om at der altid vil være en restrisiko, som vi også bør være mere opmærksomme på.”

Flere løsninger skal i spil

Men hvad er så den rette tilgang, når man skal beskytte de danske kystbyer mod det stigende havvand? Ifølge Mikkel Suell Henriques er det ikke én løsning, men mange:

”Når man klimatilpasser, findes der ikke et one size fits all. Landskabet skal aflæses grundigt. Løsningen skal tilpasset det enkelte sted. Og den løsning kan sagtens bestå af flere forskellige tiltag, som kombineres. Der kan være dele af en strækning, som skal beskyttes af diger, mens andre godt kan håndtere den dynamik, som havet udgør. Der kan være områder, som man friholder fra bebyggelse samt områder, hvor man punktbeskytter de enkelte, udsatte bygninger. Og så kan der igen være områder, hvor man opfører bygninger på en måde, der gør, at de kan tåle det vand, der kommer,” siger Mikkel Suell Henriques.

Det kræver ifølge ham, at man i langt højere grad zoomer ind på det område, der skal sikres, for at få flere nuancer på – og dermed også flere forskellige løsninger i spil, når man klimasikrer.

Vi glemmer og bygger imens

Selvom viljen til klimatilpasning i dag er stor, er det en dagsorden, hvor vi allerede er på bagkant. Og det er der flere årsager til, mener Mikkel Suell Henriques:

”Det er svært for et samfund at håndtere og gardere sig mod hændelser, der kun kommer hvert 100 eller 200 år. Vi har simpelthen haft en tendens til at glemme risikoen ved stormfloder – og dermed også glemt at sikre os mod dem. Imens har vi bebygget store dele af den danske kyst med boliger, som ikke tåler vandet.”

En anden afgørende faktor, der sætter os bagud på tid, er klimaforandringerne, som betyder, at stormflodshændelser vil forekomme langt voldsommere og langt oftere, end vi er vandt til.

”Vi kan ikke længere kigge tilbage på tidligere hændelser og ud fra dem lave et retvisende estimat på fremtidige hændelser. Vi er nødt til at bygge på en måde, så vi er klar til fremtidige oversvømmelser, og de bliver kun hyppigere og voldsommere, end vi er vandt til. Her er de seneste oversvømmelser i Valencia et tydeligt eksempel på et lokalsamfund, som slet ikke er klar på den voldsomhed, der er i de her kræfter,” siger Mikkel Suell Henriques.

Der skal mange fagligheder til bordet

Selvom vi er bagud på tid, når det handler om klimatilpasning, giver det ifølge Mikkel Suell Henriques ikke mening at placere skyld:

”Det her er en udfordring, der er så stor og avanceret, at ingen kan klare det alene. Det betyder også, at vi skal stoppe med at pege fingre og give andre skylden for den situation, vi står i nu. Klimatilpasning af vores kystbyer er et samarbejde, som kræver, at alle – fra stat og kommuner til grundejere og fageksperter – byder ind og sætter sig ved bordet,” siger Mikkel Suell Henriques og fortsætter:

”Det er et meget tværfagligt område. De løsninger, som skal holde vandet væk, skal beregnes og konstrueres på den rigtige måde. Og de skal udformes, så de inkluderer en hel masse kvaliteter, som har med mennesker at gøre. For selvom vi skal sikre os mod vandet, skal vi ikke skærme os fra det.”

"Det kræver arkitektens faglighed og innovation at få det til at lykkes – og lykkes godt." Mikkel Suell Henriques, projektchef, Realdania

Arkitekter spiller vigtig rolle

Det betyder ifølge Mikkel Suell Henriques, at Danmark skal klimatilpasse med input fra både forskere, naturkyndige, økonomer, jurister, forsikringsspecialister, antropologer, offentlige myndigheder – og ikke mindst arkitekter:

”Jeg ser en enorm stor rolle for landets arkitekter, når det kommer til klimatilpasse. Fordi opgaven med at beskytte vores kyster er langt mere kompleks og meget andet end at opføre tekniske anlæg, der skal holde afstand mellem os og vandet. Sådan må vi simpelthen ikke anskue det. Kystbeskyttelse skal stadig give adgang, så vi kan lære vandet at kende, opleve vandet og bruge det rekreativt. Det kalder i den grad på innovative arkitekter, der kan tænke og tegne de nye løsninger,” siger Mikkel Suell Henriques.

Arkitekter spiller ifølge ham også en stor rolle i udviklingen af nye typer af huse, som er mere robuste ift. vandet, og som skal opføres dér, hvor man vælger ikke at klimasikre.

”Det kan gøres på mange måder. Men det kræver arkitektens faglighed og innovation at få det til at lykkes – og lykkes godt.”