Bygherrerådgiver til Mejeriet
Opdateret 13.02.25
Mejeriet leder lige nu efter dig, der forstår byggebranchens mekanismer. Dig, der trives med at navigere i komplekse processer, rådgive kunder og sikre, at gode beslutninger bliver taget fra starten af et projekt.
Hos os bliver du en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe løsninger, der er både ambitiøse og realistiske. Du får muligheden for at udvikle dig i rollen og være med til at præge, hvordan vi rådgiver vores bygherrer – med særligt fokus på renovering, transformation og bæredygtighed.
Hvad kommer du til at lave?
Som bygherrerådgiver hos os er du med til at gøre komplekse projekter overskuelige og mulige. Dit arbejde spænder bredt – fra facilitering af workshops til udarbejdelse af udbudsmateriale og budgetter. Du er bindeleddet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører og sørger for, at projekterne har de rette forudsætninger for at lykkes.
Det kan bl.a. betyde, at du:
- Afklarer kundernes behov gennem dialog og facilitering af workshops
- Udarbejder koncepter og volumenstudier til beslutningstagere
- Lægger overordnede tidsplaner og budgetter for byggeprojekter
- Rådgiver kunder og formidler komplekse data på en letforståelig måde
- Udarbejder PQ og tilbudsmateriale herunder ESPD til nye sager.
- Udarbejder og formidler udbudsmateriale jf. Tilbudsloven og deltager i vurdering af forslag / tilbud
- Opsætter pointmodeller og rådgiver om tildelingskriterier
- Udvider netværk og opsøger nye bygherrer
Hos os får du frihed og ansvar fra start, men du står aldrig alene. I denne nye rolle bliver du en del af et team med dygtige fagfolk, der brænder for at skabe byggeri med langsigtet værdi.
Du kommer til at arbejde med projekter i hele Danmark, men vores bygherrerådgivere er forankret på vores kontor i Kolding, og du vil være i tæt dialog med dem uanset fra hvilket kontor du arbejder.
Hvem tror vi du er?
Om du er arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør er ikke så vigtigt. Det vigtigste for os er, at du synes byggeriets faser er spændende og klar på at arbejde med de dynamikker, der er på spil.
For at trives i rollen skal du være både analytisk og pragmatisk. Du skal kunne bevare overblikket, når beslutninger skal træffes, og samtidig kunne kommunikere dem klart til både kunder og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i noget af dette:
- Du har et kendskab til byggebranchen og samspillet mellem f.eks. økonomi, jura og arkitektur
- Du motiveres af at finde løsninger i samspil med kolleger, kunder og eksterne aktører
- Du har en struktureret tilgang og kan arbejde med tidsplaner og budgetter
- Du trives med at formidle komplekse emner, så de bliver lette at forstå
- Du har erfaring med at arbejde i Excel, Word, InDesign – og måske også Revit
- Du har lyst til løbende at indhente ny viden om regler og jura (AB, ABT, ABR, YBB, YBL, Tilbudsloven, Udbudsloven)
Er du erfaren? Så får du mulighed for at tage stort ansvar fra start. Er rollen som bygherrerådgiver ny? Så sikrer vi, at du med din stærke forståelse fra byggeriets faser får den rette støtte til at vokse videre ind i rollen som bygherrerådgiver. Vi forestiller os derfor, at du har mindst 3 års erfaring, men dine opgaver og ansvar tilpasses til dit erfaringsniveau.
Om os
Mejeriet er en arkitektvirksomhed med en lang historie lokalt forankret i Kolding, men i dag også afdelinger i København og Haderslev. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem åbenhed, realisme, kreativt samarbejde og en passion for det gode håndværk. Vores værdier bygger på tillid, faglighed og innovation, og vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at vokse – både som menneske og fagligt.
Besøg os på www.mejeriet.dk for at lære mere om os.
Er du interesseret?
Vi vil gerne lære dig at kende – og det kræver ikke en lang ansøgning. Send os dit CV/portfolio og et par ord om dig selv. Vi er nysgerrige på, hvad der driver din interesse for bygherrerådgivning. Er det samarbejdet med kunderne, projektstyringen, forhandlingsdelen – eller noget helt fjerde? Det behøver ikke være langt, bare nok til at vi får en fornemmelse af, hvor dine kompetencer bedst kan komme i spil hos os.
Send din ansøgning til lw@mejeriet.dk inden 15.03.2025.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 15.03.2025
KONTAKTPERSON
KONTAKT
Tegnestuen Mejeriet a/s
6000 Kolding
DK