Hvad ved arkitekter egentlig om de byggematerialer, de vælger til et projekt?
Slet ikke nok, hvis du spørger Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen Arkitekter. Derfor har hun i flere år været en af pionererne i arbejdet med at udvikle et digitalt produktpas på byggematerialer. Et pas, der giver al den nødvendige information om materialets påvirkning på klimaet, vores sundhed, på biodiversiteten og på evnen til at blive genanvendt. EU’s Green Deal peger i samme retning, og det kræver, at arkitekter fortsat efteruddanner sig på ny materialeviden.
Du kender det allerede fra din indkøbstur i supermarkedet. Uanset om det er brød, leverpostej eller en flaske sodavand, der ryger i kurven, følger en detaljeret indholdsfortegnelse med hvert eneste produkt. På etiketten kan du se, præcis hvilke ingredienser og indholdsstoffer din madvarer indeholder – herunder de mere problematiske, som sukker, e-stoffer og fedt. Alt sammen opgjort efter de samme, fastlagte standarter.
I supermarkedet får du også information om, hvad du skal gøre med emballagen, når du har spist indholdet. For eksempel via det grønne returmærke, der viser, at emballagen skal tilbage til producenten for at blive genanvendt.
Et frivilligt produktpas findes allerede
Siden 2016 har Martha Lewis været i front i udviklingen af et lignende system for danske byggematerialer - et sæt faste standarter og en langt mere detaljeret indholdsfortegnelse på hvert enkelt produkt, som giver både rådgiveren og bygherren et klart indblik i, hvordan den valgte mursten, betonelement, vindue eller isolering påvirker sundhed, biodiversitet, klima, og evne til at kunne genanvendes på sigt. Indsatsen er støttet af Danske Arkitektvirksomheder.
”Hvis vi som arkitekter og rådgivere skal kunne træffe bedre beslutninger om materialevalg, skal vi stå på et langt bedre vidensgrundlag, end vi gør i dag. Hvis man i dag skal leve op til EU lovgivning og sikre sit byggeris fremtidige værdi – både på bæredygtighed og på sundhed – så kræver det mere dokumentation på materialesiden. Det gælder i høj grad også på genanvendte produkter,” forklarer Martha Lewis, der er uddannet arkitekt i USA og har arbejdet de sidste 20+ år hos Henning Larsen Arkitekter i Danmark.
"Hvis vi som arkitekter og rådgivere skal kunne træffe bedre beslutninger om materialevalg, skal vi stå på et langt bedre vidensgrundlag, end vi gør i dag." Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen
Martha Lewis har tidligere deltaget i initiativet Sustainable Build, finansieret af Industriens Fond. Her konkluderede man, at et digitalt produktpas til byggeriet potentielt kan være afgørende for at styrke cirkulær økonomi og øge genanvendelsen af byggematerialer, udover at nedbringe anvendelsen af skadelig kemi.
Siden har Martha Lewis deltaget i det danske standardiseringsudvalg for Cirkulær Økonomi, også kaldet S-878, på vegne af Danske Arkitektvirksomheder med fokus på udviklingen af standarder til det digitale materialepas. Hun har desuden som leder af en europæisk task gruppe under CEN/TC 350/SC-1 været ansvarlig for at standardisering af cirkulær aspekter af materialepas blev set i gang.
”Den europæiske arbejdsgruppe beskriver parametre som skal ind i et produktpas på byggeprodukter for at kunne fremme cirkulære aspekter for at støtte op om, at vi genanvender flere produkter fremadrettet og fravælger skadelig kemi.”
Sideløbende har Martha Lewis i samarbejde med andre udviklet et konkret, men indtil videre frivilligt, digitalt produktpas for byggematerialer, som i dag ligger offentligt tilgængeligt online med navnet Digital Construction Material Pasport (DCMP). Her kan materialeproducenter udfylde de relevante produktdata og gratis skabe et unikt og digitalt materialepas til deres produkt.
Kloden kalder på bedre materialevalg
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med et digitalt produktpas på materialeniveau? Svaret falder prompte fra Martha Lewis:
”Vores klode står overfor enorme udfordringer. Den tid, vi lever i nu, kalder man for ’the triple planetary crisis’. Det betyder kort fortalt, at vores klode er ramt af tre kriser – på samme tid: Klimakrisen, biodiversitetskrisen og forureningskrisen. Det kalder på, at vi bliver langt mere påpasselige i vores valg af materialer, og at vi tager et langt større hensyn til klodens ressourcer – også i byggeriet,” siger Martha Lewis og fortsætter:
”Det betyder, at vi som arkitekter og rådgivere skal kunne foretage en langt mere grundig screening af de materialer, vi vælger og anbefaler til en bygherre. Med et produktpas på byggematerialer vil vi kunne få et langt mere grundigt indblik i materialernes påvirkning på vores klima, sundhed, materialets fremtidige potentialer ift genanvendelse og på sigt tab af biodiversitet. Alt sammen data, der gør os som rådgivere i stand til at træffe bedre og mere bæredygtige valg.”
Vi skal kende materialets oprindelse og historik
Med den stigende efterspørgsel på EPD’er, er vi ifølge Martha Lewis kommet et stykke ned ad den vigtige data-vej. Men primært ad den vej, der fokuserer på produkternes klimapåvirkning. Det efterlader stadig arkitekter og bygherrer uden basal viden om materialernes indholdsstoffer og cirkulære egenskaber.
”Når vi skal øge mængden af materialer, der kan genbrugs og genanvendes, er det afgørende, at både rådgivere og bygherrer får et tilstrækkeligt datagrundlag, så der kan træffes informerende beslutninger når der skal specificeres produkter. Udvinding og forarbejdning af alle produkter har alvorlige miljømæssige og sociale aftryk oppe i forsyningskæden. Længere ned i aftagerledet kan vi ikke direkte se de ødelæggende effekter på økosystemer og menneskelig sundhed. Så effektiv adgang til data har vi ikke i Danmark i dag. Men vi kan fx. lære fra Sveriges erfaring gennem 30 år med produktdeklarationer.
"Når vi skal øge mængden af materialer, der kan genbrugs og genanvendes, er det afgørende, at både rådgivere og bygherrer får et tilstrækkeligt datagrundlag, så der kan træffes informerende beslutninger når der skal specificeres produkter." Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen
Produktpas på genbrugte materialer er også vigtigt. Vi skal for eksempel vide, hvor den genbrugte mursten kommer fra, i hvilken bygning den tidligere har været anvendt, om den har siddet omkring et PCB-forurenet vindue, som kræver, at stenen behandles, inden den placeres i eksempelvis en nybygget børnehave,” forklarer Martha Lewis.
Kravet der stilles på produkt- og materialeniveau i dag, er ifølge Martha Lewis med henblik på, at materialet skal deponeres – som affald. Ikke som genanvendt eller genbrugt byggemateriale i et nyt byggeri. ”Og der er forskel. For de produkter, vi gerne vil genbruge på sigt, bliver jo en del af nye bygninger, hvor mennesker opholder sig. Derfor har vi brug for en sikkerhed for, at de genbrugte materialer har været gennem en grundig screeningsproces, inden de anvendes igen. Det kræver bedre data. Og det kræver, at der bliver udarbejdet standarder for genbrugte og genanvendte materialer i nyt byggeri. Et arbejde, der er i fuld gang,” siger Martha Lewis.
Byggebranchen har krævet overtalelse
I de 9 år Martha Lewis har været involveret i at udvikle et digitalt produktpas og de standarter, der følger med, har hun oplevet en byggebranche, som har haft svært ved at se meningen i produktpas:
”Det har været svært at overbevise en ret konservativ byggebranche – herunder Dansk Industri og en stor del af materialeproducenterne – om, at det vil gavne deres omsætning, hvis de afleverer mere information om deres materialer og kommer på forkant ift. de mange krav, der nu kommer fra EU under The Green Deal. Det er netop krav om mere gennemsigtighed på produktniveau og information angående fremtidige ressource potentiale.”
Til gengæld har Martha Lewis oplevet, at de nye lovkrav fra EU har arbejdet i bæredygtig retning.
”Det, som kommer fra EU under European Green Deal, har været ret positivt. Siden vi startede arbejdet med et digitalt produktpas på byggematerialer tilbage i 2016, er der fra EU’s side nu kommet krav om et digitalt produktpas – i første omgang på nogle sektorer. Men på sigt alle - herunder byggeri. Det stiller Danmark et godt sted med det arbejde og den viden, vi allerede har oparbejdet gennem DCMP projekt.”
Uddannelse, uddannelse, uddannelse
Mens vi venter på at dansk og europæiske eksperter standardiserer, hvordan cirkularitet kan beskrives i et digitalt produktpas, har Martha Lewis en klar opfordring til sine kolleger i de danske arkitektvirksomheder:
”Tyngden af de kriser, vores klode står overfor lige nu, betyder, at vi er nødt til at være et skridt foran lovgivningen. Vi er nødt til at øge både ambitionsniveauet og hastigheden. Det kalder på, at vi som arkitekter og ingeniører videreuddanner os og vores bygherrer og løbende opgraderer vores viden om materialer. Vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer. Vi er nødt til at træffe nogle andre og mindre belastende valg – og dem kan vi kun træffe, hvis vi har viden og data at stå på. Den kommer på sigt via et digitalt produktpas. Men indtil da er vi nødt til at bruge ventetiden fornuftigt og så vidt muligt opsøge den viden selv,” siger Marta Lewis.
Hun håber, at tilegnelsen af ny viden også vil løfte motivationen og inspirationen blandt arkitekter til at træffe bedre materialevalg. Og at den motivation vil smitte af på bygherrerne og øge deres lyst til hæve barren materialemæssigt.