
Skal man virkelig betale for at følge loven, når man bygger?
I forbindelse med revisionen af bygningsreglementet er alment teknisk fælleseje, ATF, sendt til et kritisk serviceeftersyn. Det bør vi bruge som afsæt til at få et mere overskueligt og tilgængeligt ATF.
I byggebranchen er der med rette fokus på, hvordan vi sammen med Social- og Boligstyrelsen kan få skabt et mere velfungerende og overskueligt bygningsreglement. Det er imidlertid vigtigt at huske, at det kommende reviderede bygningsreglement også skal fungere i tæt samspil med alment teknisk fælleseje.
Og præcis som der i dag er udbredt enighed om, at bygningsreglementet rummer mange udfordringer, der skal tackles, er det tydeligt, at der også er brug for et kritisk eftersyn af alment teknisk fælleseje.
I en ny og læseværdig rapport bliver mange af udfordringerne blotlagt. Rapporten hedder ”Alment Teknisk Fælleseje i et brugerperspektiv” og er udarbejdet af Netsocietal for Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, Danske Byggefag, DI Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Konstruktørforeningen, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Danske Arkitektvirksomheder, og den er blevet støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.
Den centrale del af undersøgelsen er bygget op om personlige interview og gruppeinterview med mere end 60 brugere af ATF fordelt på 13 grupper indenfor byggeriet. Og sagt i overskriftsform fremgår det, at mange finder ATF uoverskueligt og utilgængeligt, og som der står i rapporten, er der stor uklarhed om ATF’s konkrete formål og juridiske status. Derudover peger brugerne på, at alment teknisk fælleseje i sin nuværende form lægger hindringer i vejen for, at vi for alvor kan udnytte potentialet i vores eksisterende bygningsmasse. Der går lang tid, før nye byggetekniske løsninger bliver til en del af ATF, og det kolliderer med behovet for, at vi hurtigere får integreret de mere bæredygtige løsninger i byggeriet. Bygherren tør ikke tage risici med byggetekniske løsninger, der ikke er ATF, og det står i vejen for innovation og udvikling.
"Hvis man ønsker, at branchen i større skala skal udvikle og indføre bæredygtige løsninger, bør adgangen til nødvendig viden ideelt set være nem, billig og lige for alle," Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Oven i disse udfordringer kan man rette en mere grundlæggende og principiel kritik mod det gængse ATF: For er det rimeligt, at aktørerne i byggebranchen skal betale for at kunne overholde paragrafferne i byggeloven og bygningsreglementet?
I Danske Arkitektvirksomheder finder vi det problematisk, at viden – der er nødvendig for at kunne leve op til loven – gemmes væk bag betalingsmure og kun kan erhverves via ofte dyre abonnementsordninger.
Det rammer først og fremmes små og mindre – samt nystartede – virksomheder, når de skal betale for at kunne få indsigt i nødvendige ATF-dokumenter. Men udgifterne belaster også større virksomheder, når flere medarbejdere skal havde adgang til dokumenterne. Eller som det formuleres i rapporten:
”Mange brugere på tværs af byggeriet fortæller, at de finder det dyrt at få tilstrækkelig adgang til de ATF-dokumenter, de skal bruge. Økonomien opleves særligt som en barriere blandt de mindre aktører, men selv store virksomheder siger, at de må prioritere relativt hårdt i, hvad de skal have adgang til, og hvor mange i virksomheden der skal have adgang.”
Det fremgår af rapporten, at der er udbredt kritik af abonnentsordninger, som betyder, at adgangen til ATF ofte er låst til den enkelte personlige bruger og ikke til virksomheden, ligesom der er kritik af, at man kun får adgang til enkelte ATF-dokumenter eller standarder og ikke til grupper af dokumenter og standarder.
En del brugere er også kritiske overfor, at selvstændige og kommercielle aktører har fået ansvaret for udvikle og formidle viden – til tider med offentlig støtte og fondsstøtte i ryggen - som de dernæst kan lægge bag betalingsmure.
”Mange brugere efterspørger på den baggrund, at mere af den kritiske del af ATF, som regulerer hvad man skal leve op til, bliver gjort frit eller lettere økonomisk tilgængelig. Flere brugere sætter kritisk spørgsmålstegn ved, hvorfor det, som omtales som ‘alment teknisk’ og ‘fælleseje’, og som det kræves, at man har viden om og bygger efter, ikke er billigere og lettere at tilgå.”
I den forbindelse hører det med til diskussionen om ATF, at byggebranchen sætter et stort negativt fodaftryk på miljøet og klimaet, og det gør det nødvendigt, at den grønne omstilling af byggebranchen fortsætter og forstærkes. Men hvis man ønsker, at branchen i større skala skal udvikle og indføre bæredygtige løsninger, bør adgangen til nødvendig viden ideelt set være nem, billig og lige for alle.
I Danske Arkitektvirksomheder er vi selvsagt klar over, at det koster at teste, udvikle, evaluere og dokumentere kvalitet af løsninger for, at de kan blive alment teknisk fælleseje. Og det skal der selvfølgelig betales for. Men det er problematisk, at når der er betalt for test, udvikling, evaluering og dokumentation af kvalitative løsninger, så bliver løsningerne netop ikke alment tilgængelige. Tværtimod skal der betales dyrt for dem - hvilket har konsekvenser for kvaliteten af byggeriet.
Derfor er det relevant at se på, hvordan organiseringen af ATF kan blive koordineret centralt og få en robust statslig finansiering, ligesom der er brug for at styrke de forskningsinstitutioner, der kan være med til at sikre, at ATF kommer til at fungere bedre end i dag og de facto bliver fælleseje.