Engel og Hæstorp kan skabe bedre rammer for arkitektur og byggeri
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har fået vigtige roller i en tid, hvor en ny arkitekturpolitik snart lander, og hvor reglementet bag byggeriet skal revideres.
Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt forleden holdt tale i Dansk Arkitektur Center, DAC, gik en af hans afgørende pointer på, hvor meget arkitekturen kan bidrage med til det omgivende samfund.
I samme åndedrag fastslog han, at arkitekturen har brug for en stærkere politisk forankring på Christiansborg.
Det er en god melding fra en minister, der snart modtager anbefalingerne til en ny national arkitekturpolitik fra den ekspertgruppe, der barsler med en vision for, hvad arkitekturen kan bidrage med, og samtidig vil komme med forslag til, hvordan vi flytter os fra vision til virkelighed.
Det positive ved kulturministerens tale var, at han tydeligvis har et skarpt blik for, hvad arkitekturen kan byde ind med – hvad enten det f.eks. handler om at skabe mødesteder for mennesker i byerne og på landet, eller når det drejer sig om at udvikle gennemtænkte klimasikringsløsninger. I talen fastslog han også, at det er vigtigt, at vi evner at bygge videre på den stærke tradition for design og arkitektur i verdensklasse, som Danmark er kendt, og som udgør bagtæppet for danske arkitektvirksomheders stigende eksport.
Vi ved endnu ikke, hvordan Jakob Engel-Schmidt vil modtage anbefalingerne til den nye nationale arkitekturpolitik, men vi har lov til at håbe, at han tager imod anbefalingerne med entusiasme og vilje til at få en ny arkitekturpolitik til at leve, så den ikke ender som et katalog over smukke hensigter – der aldrig blev realiseret.
Udover Jakob Engel-Schmidt er der grund til at glæde sig over social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens indsats netop nu. På de indre linjer i bygge- og boligsektoren er hun aktiv, tilgængelig og optaget af at håndtere branchens ønsker til bedre og klogere rammevilkår.
Ser vi tilbage, har det bestemt ikke været reglen, at de skiftende boligministre har haft stor interesse eller dyb indsigt i deres ressortområde. Men Sophie Hæstorp Andersen har indsigt og interesse. Dertil kommer, at hun er blevet boligminister på et vigtigt tidspunkt, hvor der som bekendt er sat gang i en revision af bygningsreglementet BR18 og en gennemgang af alment teknisk fælleseje, ATF.
Målet er bl.a., at reglement og fælleseje skal spille bedre sammen og være nemmere at arbejde med, ligesom det er målet, at regler og anvisninger i højere grad skal understøtte den grønne omstilling af byggebranchen.
"Helt overordnet er det politiske ansvar for byggebranchen og boligsektoren fortsat spredt ud over for mange ministerier. Men her og nu er det positivt, at to af ministrene har blik for, hvad byggebranchen og landets arkitektvirksomheder kan bidrage med." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Helt overordnet er det politiske ansvar for byggebranchen og boligsektoren fortsat spredt ud over for mange ministerier. Men her og nu er det positivt, at to af ministrene har blik for, hvad byggebranchen og landets arkitektvirksomheder kan bidrage med. Af samme grund er det vigtigt, at de to holder tæt kontakt og får resten af holdet med.
Allerede i Social- og Boligstyrelsens køreplan for revisionen af bygningsreglementet blev det noteret, at reglementet skal spille sammen med den nationale arkitekturpolitik. Og når anbefalingerne til arkitekturpolitikken lægges frem, vil det stå lige så klart, at mulighederne for at realisere arkitekturpolitikken hænger nøje sammen med revisionen af bygningsreglementet.
Når man lyttede til kulturminister Jakob Engel-Schmidts ord i DAC, stod det klart, at han er klar over den sammenhæng, for her fastslog han, at der skal være bedre rammer om arkitekturen, og samme opfattelse deler Sophie Hæstorp Andersen.
Mens hun endnu var overborgmester for København, deltog hun på et af de debatmøder, som Danske Arkitektvirksomheder arrangerede med Bevica Fonden og Byrummonitor om den kommende arkitekturpolitik. Møderne havde i høj grad fokus på de rammer, der skal på plads, og Sophie Hæstorp Andersen gjorde det klart, at der skal ske forandringer, så landets arkitektvirksomheder får bedre muligheder for at byde ind med de løsninger, vi får behov for, når vi f.eks. skal udvikle en byggesektor, der sviner mindre, skal bevare langt flere eksisterende bygninger, skal puste liv i døde bycentre og lave klimasikring, der ikke bare bliver til forsvarsværker mod vandet, men til nye åndehuller for borgerne.
Vi står med en gylden mulighed, hvor gevinsten vil være stor, hvis vi formår at udforme regler og rammer, der bedre kan bane vej for de løsninger, som samfundet får brug for, og som arkitekturen er nøglen til.