VUC SYD I HADERSLEV

Opdateret 26.07.22 |
Af:
Nanna-Rose R. K. Broch

Foto: Jens Markus Lindhe

Uddannelsescentret i Haderslev er VUC Syd’s flagskib. Her findes ingen traditionelle klasselokaler, men varierende undervisningszoner, der er bundet sammen af et lyst, åbent og digitalt læringsmiljø. Uddannelsescenteret er designet af AART architects og ZENI arkitekter.

Op mod 200% flere studerende vælger at læse videre og 70% flere vælger en erhvervsuddannelse efter endt studieforløb.
Hvis blot 30% af dem kommer i arbejde herefter har VUC Syd været med til at skabe en estimeret årlig merværdi på 62 millioner kroner for statskassen.

BRANDING

VUC Syd har tiltrukket national og international medieopmærksomhed fra DR til BBC, for sit åbne, digitale og succesfulde læringsmiljø. Siden indvielsen har det genereret mere end 1.600 omtaler i danske medier. Det gør det til det mest omtalte af de 30 VUC-uddannelsescentre i Danmark.

SAMFUNDSØKONOMI & LÆRING

Ved at nytænke rammerne for læring har VUC Syd skabt bedre studiemotivation, højere trivsel og mere aktiv og deltagende undervisning, dokumenterer en evaluering foretaget af AART architects i samarbejde med Alexandra Instituttet. VUC Syd tiltrækker 53% flere studerende, og efter studierne vælger 70% flere at tage en erhvervsuddannelse mens 200% flere vælger en videregående uddannelse. Det svarer til en stigning på mere end 1.000 unge per årgang sammenlagt på hele VUC Syd. Hvis blot 30% af disse unge løftes fra kontanthjælp til beskæftigelse, skaber VUC Syd en årlig merværdi på 62 millioner kroner for statskassen – ved at motivere de studerende til at møde op, passe deres studier og læse videre. ”Vores tanker bliver levet fuld ud,” som en leder på VUC Syd udtaler i Alexandra Instituttets evaluering af VUC Syd.

VUC SYD, AART architects, ZENI arkitekter. Foto: Adam Mørk.
Foto: Adam Mørk

OM PROJEKTET

Uddannelsesbygningen VUC Syd er designet med fokus på at give skoletrætte unge en ny og mere positiv oplevelse af det at gå i skole, så de løftes fra offentlig forsørgelse til videreuddannelse og i sidste ende beskæftigelse. Støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation har AART architects sammen med Alexandra Instituttet genbesøgt VUC Syd efter indvielsen i 2013, for at undersøge uddannelsescentrets sociale værdiskabelse. Den kvalitative data, som AART architects efterfølgende har kædet sammen med kvantitativ data, blandt andet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har givet et klart resultat: Uddannelsescentret har skabt både social, kommerciel og samfundsmæssig merværdi.

Læs mere om VUC SYD på AART architects' hjemmeside