PLADS TIL ALLE

Opdateret 06.02.17 |
Af:
Lene Espersen

Foto: www.axeltowers.dk

Axel Towers
Københavns Kommune har stillet klare krav om tilgængelighed i byggetilladelsen til Axel Towers, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Danmark har tilsluttet sig FN´s handikap-konvention for mange år siden. Og det går på flere områder bedre med at tænke i et design, hvor man inkluderer og ikke ekskluderer personer med funktionsnedsættelse. Men det kan bliver meget bedre.

I det danske sprog taler vi om personer med et handicap eller en funktionsnedsættelse. Her er det individet der som udgangspunkt skiller sig ud fra gennemsnittet, og dermed som enkeltperson har et problem. I det engelske sprog bliver et menneske ”disabled”. Her er alle mennesker semantisk ligestillet, men omgivelserne ”disabler”/ funktionsnedsætter persongrupper ved ikke at tænke dem ind i det sociale fællesskab. Her er det omgivelserne der skal der tilpasses mennesket, ikke omvendt. Det danske sprogs udtryksform er måske en af årsagerne til, at vi fortsat ikke er nået langt nok med tilgængeligheden i Danmark. 

Det var med stor fornøjelse, at jeg mødtes med Stig Langvad, tidligere formand for Danske Handicaporganisationer, (interessepolitisk paraplyorganisation for 33 landsdækkende handicaporganisationer med mere end 330.000 medlemmer) den 20. september . Stig Langvad er i dag medlem af FN´s komité til at sikre implementering af FN´s Handikap konvention. Jeg bød ham velkommen til møde hos Danske Arkitektvirksomheder sammen med en et af vores medlemmer Erik Bahn, der arbejder på mange projekter som tilgængelighedskonsulent. Dagsordenen var klar: Hvordan sikrer vi, at vores medlemmer tænker tilgængelighed ind i designprocessen. Og hjælper bygherrer til at gøre det samme.

Danmark har tilsluttet sig FN´s handikap konvention for længst og set over de sidste årtier, går det på flere områder bedre med at tænke i et design, hvor man inkluderer og ikke ekskluderer personer med funktionsnedsættelse.

"Det var utrolig positivt at tale med Stig som erfaren organisationsmand, og Erik som tilgængelighedskonsulent, om de fremskridt vi heldigvis oplever i byggeriet. F.eks. Axel Towers, tegnet af Lundgaard og Tranberg, hvor Københavns Kommune i byggetilladelsen har stillet klare krav til tilgængelighed, og hvor resultatet ser ud til at blive fantastisk." Lene Espersen 

Et andet godt eksempel er Cubo arkitekters design af Danske Handicaporganisationer hus i Taastrup, der er ”state of the art” i tilgængelighed, og hvor byggesummen ifølge Stig Langvad ligger 15 pct. under byggeriet af Viborg Rådhus. Tilgængelig behøver ikke koste mere. 

Jeg bad om et eksempel på noget almindeligt, og det kunne Stig Langvad sagtens levere. Toiletter! Det eneste man ikke ønskede som handicappet er f.eks. et handicaptoilet der lignede en udstilling i en bunke hjælpemidler, men et toilet ligeså smukt som de øvrige toiletter i bygningen. Et eksempel på dette er Henning Larsens Operahus i København, hvor det faktisk er lykkedes at lave løsninger der ligner hinanden og samtidig er tilgængeligt. Giver frihed og inkluderer. Og med et særdeles vellykket design.