HELHEDSPLAN 2025

Regeringen har fremlagt en helhedsplan for et stærkere Danmark frem mod 2025. Her får du Danske Arkitektvirksomheders direktør Lene Espersens bud på, hvad den kan betyde for branchen og den enkelte arkitektvirksomhed.

Regeringens Helhedsplan 2025 er et oplæg til forhandling, og det er dermed ikke sagt, at alle de konkrete punkter vil blive gennemført som foreslået af regeringen. 
Tværtimod vil der under de kommende politiske forhandlinger ske forandringer af oplægget. Forslaget er da også blevet modtaget efter det klassiske mønster fra politikerne, hvor oppositionen kritiserer udspillet og de blå støttepartier til dels støtter dele af planen. 

Når det gælder lavere skat på arbejde og fordelingspolitik, offentligt forbrug osv., vil der selvfølgelig være forskellige holdninger til dosering og retning af forslagene. 

Vi har derfor først og fremmest fokus på de forslag, der vil forbedre vores medlemmers rammevilkår og medvirke til et Danmark i vækst og balance. De vigtigste forslag til forbedring af medlemmernes vilkår er

1. Iværksætterselskaber får over en tre årig periode skattefrihed for overskud op til 7 mio. kr.

2. Ændring i Tilbudsloven med enklere regler for bygge og anlægsopgaver, hvor konkurrencebegrænsende elementer skal fjernes.

3. Strategi for deleøkonomi, herunder en pulje på 100 mio. kr. til skattelempelser for deleøkonomiske ydelser, herunder service ydelser.

4. Fradrag for egenkapital og større fradrag for udgifter til forskning og udvikling.

Selvom Helhedsplanen på erhvervsfronten er meget ambitiøs, savner vi et fokus på den grønne omstilling, der er næsten fraværende i oplægget. 
EU kommissionens udmelding om at PSO afgiften er EU stridig, har i oplægget ført til en reduktion af ambitionerne på den grønne omstilling, og det er Danske Arkitektvirksomheder naturligvis bekymrede over. Ligeledes er det uklart, hvordan væksten i det offentlige forbrug på 0,5 pct. om året, vil smitte af på kvaliteten af det byggede miljø. 

For at trække det lidt skarpt op, kan en fortsat skrabet tilgang til byggeriets anlægssum, hvor fokus er på at bygge billigt fremfor at bygge klogt, jo medføre, at de mange nye penge til offentligt forbrug bruges til at fyre for gråspurvene. Og det gavner ingen.

På uddannelsessiden vil en omlægning af SU systemet, hvor man skærer 20 pct. af stipendiedelen, og tilsvarende forøger muligheden for rentefri studielån, frigøre midler der blandt andet skal løfte kvaliteten af de videregående uddannelser. Hvorvidt dette forslag samlet set styrker eller svækker de kunstneriske uddannelser, er svært at spå om. 

Hvad der kan blive meget mere interessant, er uddannelses- og forskningsministerens forslag til et nyt udvalg, der skal belyse muligheden for en erhvervskandidatuddannelse, hvor de unge kan studere på deltid sideløbende med beskæftigelse uden at skulle betale for det. Udvalget skal også belyse potentialet for mere praksisnær undervisning og bedre muligheder for at koble erhvervselementer ind i den enkeltes uddannelsesforløb. I alle undersøgelser, der har været foretaget blandt vores medlemmer og de kunstneriske uddannelsers øvrige aftagere, har netop et stærkere erhvervsrettet fokus været et klart ønske. Så det tegner godt. Ikke mindst med en ny uddannelse, der kan knytte skolerne og virksomhederne endnu tættere sammen