Danske Arkitektvirksomheder har sammen med Det Kgl. Akademi udviklet "Arkitektens CO2-kompas" - et redskab, hvor du kan lære mere om klimapåvirkningen for forskellige materialer og konstruktioner. Kort fortalt kan du lave overslagsberegninger for klimaaftrykket ud fra en række bygningstyper, bygningselementer og materialer baseret på LCA metoden. Kompasset er visuelt og fungerer derfor godt som supplement til rene beregninger og regneark.
Et værdifuldt værktøj
Kompasset giver dig mulighed for at se klimapåvirkningen for den kombination, du har valgt. Du kan udfolde forskellige bygningselementer og udskifte materialerne for at se, hvordan det påvirker det samlede aftryk. I CO2-kompasset har du mulighed for at designe seks forskellige bygninger, som du til sidst kan sammenligne og se, hvordan de forskellige strategier og materialer påvirker bygningens samlede klimaaftryk.
Det er dermed et værdifuldt værktøj i den tidlige designproces – fx i dialogen mellem arkitekt og bygherre. Det er et nemt og tilgængeligt redskab, der demonstrerer, hvilket aftryk de enkelte materialer og valg har på det samlede klimaregnskab. Det giver mulighed for at lave en række klimaberegninger, som kan understøtte de indledende designbeslutninger om formgivning og materialer, så I kan opnå et mere klimavenligt byggeri.
Få eftervist resultaterne med LCA-beregning
Vær opmærksom på at CO2-kompasset er designet til at indgå i den tidlige designproces, og er henvendt som et understøttende element til de indledende designbeslutninger om formgivning og materialevalg, som efterfølgende skal dokumenteres i projektering og udførelse. Du bør eftervise resultaterne med en præcis LCA-beregning i din byggesag. Lav derfor et klimabudget, der er mere konservativt, inden du går videre i designprocessen. Materialerne kan kombineres på mange måder med meget forskellig funktionalitet, og derfor skal man altid være opmærksom på, at de samlede løsninger skal bearbejdes efterfølgende i forhold til bygningsreglements krav til energiforbrug, indeklima, brand og konstruktive forhold.
Datagrundlag
Datagrundlaget er fra Ökobau databasen, suppleret med miljøvaredeklarationer, såkaldte EPD’er. Vær opmærksom på, at der kan være meget store variationer mellem generiske data fra Ökobau og specifikke produkters miljøpåvirkninger som er dokumenteret med miljøvaredeklarationer. Produktspecifikke miljøvaredeklarationer kan både have højere eller lavere klimaaftryk end de generiske materialeprofiler, ligesom det beregnede klimaaftryk er afhængigt af, hvor detaljeret bygningsmodellen er. CO2-kompasset arbejder primært med generiske data og simple bygningsmodeller, og bruger overordnede estimater for bygningernes energiforbrug i drift. Man skal derfor være klar over at de resultater CO2-kompasset viser, IKKE dokumenterer om en specifik bygning overholder bygningsreglementets krav, og at en præcis beregning med en vis sandsynlighed vil vise et højere klimaaftryk.
Værktøjet er udviklet i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Material Lab og CINARK og flere arkitektvirksomheder med støtte fra Dreyers Fond og Realdania. Vi arbejder på en offentlig version af Arkitektens CO2-kompas.